ShippingWatch

Hapag-Lloyd og Hamburg Süd kan miste sydamerikansk særaftale

Brasiliens handelsministerium vil ophæve aftale, der giver to rederier ejet af Hapag-Lloyd og Hamburg Süd eksklusivitet på søfragt mellem Brasilien og Chile. Det skriver Reuters.

Hapag-Lloyd og Hamburg Süds sydamerikanske rederier, henholdsvis chilenske CSAV og Alianca, står ifølge nyhedsbureauet Reuters til at miste deres eksklusive ret til at transportere fragt mellem Brasilien og Chile.

Brasiliens handelsministerium besluttede forleden, at man ikke vil forny en aftale tilbage fra 1975 for at øge konkurrencen og åbne for andre rederier uanset flag til fragt mellem de to lande. Aftalen, der udløber i 2020, har givet Hapag-Lloyd (CSAV)- og Hamburg Süd-ejede rederier eksklusivitet på søfragt mellem de to sydamerikanske lande.

Fragtpriser vil falde

En ophævelse af aftalen vil ifølge den brasilianske industriorganisation CNI få fragtpriserne til at falde med omkring fem procent, når flere rederier får lov til at sejle mellem to lande.

Få flere nyheder om shipping - Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 14 dage

En undersøgelse fra den økonomiske tænketank IPEA har vist, at eksklusivaftalen har føjet omkring fem procent til slutpriser på produkter som brasilianske fødevarer, elektronik- og industriudstyr og chilensk kobber og vin.

Hamburg Süd ejer de to sydamerikanske rederier Alianca og CCNI, Compañía Chilena de Navegación Interoceánica.

Brasiliens beslutning om at ophæve aftalen er ikke endelig, og det er fortsat uklart, hvordan Chile vil forholde sig til en ophævelse af aftalen, når den udløber.

CSAV lukkede 2016 i rødt

Hapag-Lloyd har mistet effektivitet på fusion

Brasiliansk milliard-eksport hårdt ramt af mangel på containere

Forsiden lige nu

Her skal de danske rederiers kampe stå de næste år

Danske Rederier med adm. direktør Anne Steffensen i spidsen skal have såvel kendte som nye ønsker opfyldt, for at målene i den nye strategi kan opnås. ShippingWatch lister de kommende års udfordringer op her.

Ét ord har reduceret antallet af bestikkelsessager i Suez-kanalen

Med ret få midler er det på to år blevet muligt for rederierne at få deres skibe gennem Suez-kanalen uden at skulle betale lodserne for hjælp i form af f.eks. cigaretter. "En milepæl," lyder det fra antikorruptions-organisationen MACN, der står bag initiativet.

Her er ugens vigtigste historier på ShippingWatch

Interviews med topchefer i Maersk Line, Hamburg Süd og Hapag-Lloyd, tragisk ulykke på borerig, rederier under anklage for brud på udlændingeloven og et dramatisk formandsexit i Maskinmestrenes Forening var blandt ugens tophistorier på ShippingWatch.

Seneste Container

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere