ShippingWatch

Maersks kunder kan snart følge kølecontainere

Maersk Lines' kunder vil fra næste måned få mulighed for at følge med i, hvor selskabets kølecontainere befinder sig samt de indvendige temperaturforhold. Det sker efter ønske fra kunderne, siger CCO.

Fra næste måned får kunder hos Maersk Line mulighed for at følge med i selskabets kølecontaineres færden på verdenshavene samt de indvendige temperaturforhold.

Rederiet er nemlig parat til at lancere RCM-teknologien (Remote Container Management, red.), der er et elektronisk overvågningssystem, kommercielt, hedder det i en pressemeddelelse.

RCM-teknologien gør eksempelvis Maersk Line i stand til at justere kølecontainernes temperatur via fjernadgang.

Ifølge Vincent Clerc, der er er kommerciel direktør for Maersk Line, har kunderne igennem længere tid efterspurgt mere gennemsigtighed og pålidelighed.

"Vores kunder kan nu overvåge og træffe beslutninger omkring deres forsyningskæde, mens deres fragt er i bevægelse, og samtidig kan de bruge dataene til at undersøge og forbedre hele deres forsyningskæde," siger han i meddelelsen.

Siden årsskiftet har Maersk Line modtaget alarmer fra RCM-systemet 4500 gange på grund af forkerte temperaturindstillinger. 200 tilfælde var så alvorlige, at fragt ville være gået tabt, hvis ikke problemet var blevet opdaget.

Maersk Line har i alt 270.000 kølecontainere.

Maersk Line vil slå reefer-konkurrenterne med GPS

Maersk i stort digitaliserings-sats med Microsoft

Flexport: Maersk har ikke lært at værdsætte det digitale felt

 

Forsiden lige nu

Diana Containerships mindsker underskud

Den græske skibsejer Diana Containerships kom ud af årets tredje kvartal med et markant mindre underskud end sidste år. Omsætningen dykkede en smule efter salg af skibe i løbet af året.

Maersk Lines opkøb af Hamburg Süd hæmmes af myndigheder

Krav fra myndigheder i Kina og EU har gjort vilkårene sværere for Maersk Line ved opkøbet af Hamburg Süd, mener tidligere Maersk-chef i Latinamerika, Michael Kaasner Kristiansen. Amerikanske Sealand kan blive en joker i det nye Maersk.

Siem beder sine banker om hjælp

Det norske offshorerederi Siem har spurgt sine banker om hjælp med udsigt til en længere krise for offshore supply-markedet, oplyser rederiet i en meddelelse mandag. Andre strategier er også i støbeskeen.

Topchef for vindrederi stopper

Lars Blicher meddeler på det sociale medie Linkedin, at han har fratrådt sin stilling som CEO og director for Swire Blue Ocean. "Jeg har stadig ikke besluttet, hvor jeg skal hen herfra," skriver han.

Tyske topbanker skruer op for udsalg i shipping

Mens den tyske banksektor er fanget med op mod 100 mia. dollars i gæld til shipping, tager flere tyske banker nye ideer i brug for at komme af med de tunge udlån til industrien, skriver Reuters.

Seneste Container

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere