ShippingWatch

Cosco Shipping melder om gode takter i første kvartal

Den kinesiske containerfusion rapporterer om plus på bundlinien i årets første kvartal. Cosco-aktien tæt på højeste niveau i et år.

Det nyfusionerede kinesiske containerrederi Cosco Shipping melder om sorte tal på bundlinjen i første kvartal, og det blev taget godt imod på børsen i Kina mandag.

Cosco Shipping har i en meddelelse til fondsbørsen fortalt, at første kvartal af 2017 vil give et overskud omkring 260 mio. yuan (265 mio. kr.), efter at der ellers var et underskud på 4,5 mia. yuan (4,6 mia. kr.) i samme kvartal af 2016, skriver mediet Seatrade.

Cosco Shippings aktie steg 4,2 pct. mandag til 6,27 yuan - tæt på det højeste i et år.

Rederiet er en sammenlægning af to primært statsejede rederier, Cosco Container og China Shipping (CSCL), som sidste år fandt sammen for at spare sig til bedre resultater.

Det er både synergieffekter fra fusionen og bedre markedsforhold, der har sikret overskuddet, da der har været en "mild bedring" i containerfragtmarkedet, skriver rederiet ifølge Seatrade.

Således steg de gennemsnitlige kontraktrater på fragt ud af Kina med 12,5 pct. ifølge CCFI-indekset, mens de mere volatile spotrater i SCFI-indekset steg hele 64 pct. på årsbasis i årets første tre måneder.

Første kvartal var det eneste af årets fire i 2016, der gav overskud for Maersk Line. Det A.P. Møller-Mærsk-ejede rederi tjente 16 mio. dollar (112 mio. kr.) på driften (EBIT) og lidt over det dobbelte på bundlinjen efter en skatteindtægt i kvartalet, mens hele året gav et driftsunderskud på godt 400 mio. dollar (2,8 mia. kr.).

Cosco udskyder kæmpeskibe

Containerrederier lander rekordstort underskud

Cosco har skrottet otte containerskibe

 

Ny asiatisk containerfusion kan være på vej

Forsiden lige nu

Bagmandspolitiet kalder sagen mod Monjasa "usædvanlig"

SØIK erkender, at politiet kunne have fået en uafhængig vurdering af en afgørende brændstofsrapport i sagen mod Monjasa og Jan Jacobsen, der mandag blev frifundet. Det siger vicestatsadvokaten til ShippingWatch, hvor han kalder sagen "usædvanlig".

"Shippingindustrien kan være fuldstændig ændret om fem til ti år"

I løbet af det næste årti kan shippingindustrien komme til at se fuldstændig anderledes ud, skriver Danmarks Skibskredit i ny rapport. Rederierne har fået øjnene op for risikoen for mindre efterspørgselsvækst i fremtiden, siger analysechef Christopher Rex til ShippingWatch.

Advokathus må træde ud af OW-sagen

Advokathuset Bruun & Hjejle udtræder af sagen mod den tidligere daglige ledelse i OW Bunker pga. inhabilitet ifølge dagbladet Børsen. ATP bekræfter oplysningerne over for ShippingWatch.

Seneste Container

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere