ShippingWatch

Derfor gransker USA containerrederier for prisaftaler

Ifølge Wall Street Journal har containerredere i de nye alliancer forsøgt at få lov til at forhandle som gruppe med operatører af slæbebåde og bunkerselskaber.

Påståede aftaler mellem en lang række containerrederier om fælles priser over for operatører af slæbebåde, bunkerleverandører og andre serviceudbydere indgår som en helt central del af den efterforskning, som amerikanske konkurrencemyndigheder har indledt af rederierne.

Det skriver Wall Street Journal.

Embedsmænd fra USA's konkurrencemyndighed stævnede i sidste måned kredsen af de største globale containerrederier som bl.a. Maersk Line som led i en efterforskning af mulige prisaftaler.

Stævningerne blev afleveret til rederiernes øverste chefer under deres halvårlige møde i San Francisco i den såkaldte Box Club, et lukket forum for topchefer i de største containerrederier.

Maersk Line har bekræftet over for Journal of Commerce, at rederiet har modtaget en stævning fra det amerikanske justitsministerium som led i en efterforskning af den globale containerindustri.

Efterforskningen, som Wall Street Journals kilder beskriver som den hidtil mest omfattende af containerrederierne, er indledt netop som de største af dem har indledt drift af deres nye alliance-samarbejder.

Det er ifølge avisen formentlig udløst af af de sproglige formuleringer, som rederierne har anvendt i deres ansøgninger til den centrale amerikanske søfartsmyndighed Federal Maritime Commission, da de ansøgte om godkendelser til deres nye og udvidede alliancer. I deres ansøgninger ansøgte de om godkendelse til at forhandle.

Flere amerikanske politikere kritiserede tidligere i denne uge under en kongreshøring koncentrationen af udenlandske containerrederier, der gennem få alliancer kontrollerer 90 pct. af hele den globale søfragt i containere.

"Nogle rederier forsøger at få tilladelse til at forhandle kollektive kontrakter med amerikanske leverandører og serviceudbydere. Det er simpelthen ikke fair, og rederierne er gået for lang," siger William Doyle fra Federal Maritime Commission, ifølge Wall Street Journal.

En anden politiker, Pete DeFazio, kaldte det naivt at tro, at rederierne blot slår sig sammen for at gøre containerindustrien mere effektiv, men at det handler om priser og fordeling af kontrol med havne om faciliteter.

Maersk Line og konkurrenter stævnet i USA

Søren Skou inviterer containerindustriens topchefer til møde

Søren Skou ny formand for Box Club

 

Forsiden lige nu

Bagmandspolitiet kalder sagen mod Monjasa "usædvanlig"

SØIK erkender, at politiet kunne have fået en uafhængig vurdering af en afgørende brændstofsrapport i sagen mod Monjasa og Jan Jacobsen, der mandag blev frifundet. Det siger vicestatsadvokaten til ShippingWatch, hvor han kalder sagen "usædvanlig".

"Shippingindustrien kan være fuldstændig ændret om fem til ti år"

I løbet af det næste årti kan shippingindustrien komme til at se fuldstændig anderledes ud, skriver Danmarks Skibskredit i ny rapport. Rederierne har fået øjnene op for risikoen for mindre efterspørgselsvækst i fremtiden, siger analysechef Christopher Rex til ShippingWatch.

Advokathus må træde ud af OW-sagen

Advokathuset Bruun & Hjejle udtræder af sagen mod den tidligere daglige ledelse i OW Bunker pga. inhabilitet ifølge dagbladet Børsen. ATP bekræfter oplysningerne over for ShippingWatch.

Seneste Container

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere