Det bliver Katharina Poehlmann, som i dag er Associate Principal hos det verdensomspændende konsulentbureau McKinsey, der skal stå i spidsen for en ny central enhed, som Maersk er i færd med at oprette.

Maersk bekræfter over for ShippingWatch, at "det er besluttet et etablere et CEO Office, som skal assistere gruppens CEO med at udforme den strategiske dagsorden og transformation over de kommende år og stå i spidsen for specielle CEO initiativer."

Katharina Poehlmann er uddannet i München og har udover sine godt fire år hos McKinsey også en baggrund fra Boston Consulting Group. Hun kommer til at referere direkte til Søren Skou.

Det nye kontor vil få en håndfuld medarbejdere og skal assistere Søren Skou både i hans rolle som øverste chef for gruppen og som topchef for linjerederiet Maersk Line, som udgør omkring tre fjerdedele af Maersks samlede forretning.

Lige nu søger Maersk således "senior executive advisors" til kontoret i København, som ifølge jobopslaget blandt andet bliver ansvarlige for at skabe Maersks fremtid.

Maersk og Oetker underskriver aftale om Hamburg Süd

Alphaliner: Maersk Line og MSC i massiv oprustning