En domstol i Seoul har fredag erklæret Hanjin Shipping konkurs. Den sydkoreanske shippinggruppe var verdens syvende største containerrederi, da den gik i betalingsstandsning i 2016 og siden sendte rystelser gennem hele industrien som det største krak nogensinde.

Den endelige konkurs i Hanjin blev afsagt i dag fredag, efter at domstolen for nylig slog fast, at værdien af resterne i rederiet er højere end den værdi, det måtte have som fortsættende virksomhed.

Retten har udpeget en administrator af konkursboet og har sat en frist til 1. maj 2017 for Hanjins kreditorer til at fremkomme med deres krav, og det første kreditormøde er fastsat til 1. juni 2017, skriver flere medier.

Det dybt forgældede Hanjin Shipping kollapsede i sensommeren 2016, da regeringen i Sydkorea overlod rederiet til sig selv, mens myndighederne i stedet valgte at støtte og redde det ligeledes gældsplagede Hyundai Merchant Marine (HMM) fra samme skæbne.

Hanjin bliver erklæret konkurs 17. februar  

Sydkorea støtter Maersk Lines partner med milliarder  

"Vi samlede HMM op fra det busstoppested hvor rederiet var efterladt"  

Sydkoreas regering vil købe Hyundai-skibe