ShippingWatch

Pram Rasmussen stopper som Maersk-formand

Maersk-gruppen skal have ny bestyrelsesformand, da den nuværende formand, Michael Pram Ramussen, har meddelt, at han ikke genopstiller. Bestyrelsen indstiller Jim Hagemann Snabe til posten.

Maersk-gruppen skal have ny mand for bordenden.

Det står klart, efter at Michael Pram Rasmussen har meddelt, at han ikke genopstiller som bestyrelsesformand på den kommende generalforsamling i slutningen af marts.

Tidspunktet for at træde tilbage fra formandsposten er velvalgt for mig personligt som for virksomheden"

Michael Pram Rasmussen, bestyrelsesformand, Maersk-gruppen
Bestyrelsen har i stedet indstillet Jim Hagemann Snabe, som forventes at blive valgt 28. marts. Han er for få dage siden også blevet udpeget som bestyrelsesformand i den tyske industrigigant Siemens.

Michael Pram Rasmussen har været bestyrelsesformand i Maersk-gruppen siden 1999 og har stået i spidsen for den historiske strategiændring, som betyder, at det tidligere konglomerat nu bliver splittet op i to enheder, Transport & Logistics og Energy.

"I 2016 tog vi beslutningen om at ændre virksomhedens retning. Med en ny struktur gennemført og et nyt ledelsesteam på plads under Søren Skou, er vi klar til at implementere den nye strategi med fokus på at udvikle Transport & Logistics og under den næste generations ledelse forfølge mulighederne i vores industrier. Tidspunktet for at træde tilbage fra formandsposten er velvalgt for mig personligt som for virksomheden," udtaler han i en meddelelse, som kommer samme dag som Maersk-gruppens årsregnskab.


Jim Hagemann Snabe forventes at blive valgt som ny bestyrelsesformand i Maersk. Foto: AP/Polfoto/Arkiv.

Jim Hagemann Snabe er 51 år gammel og sidder allerede i bestyrelsen hos Maersk. Han er desuden bestyrelsesmedlem i blandt andet Bang & Olufsen, Allianz Group og World Economic Forum.

Med de to formandsposter hos Siemens og Maersk træder han nu for alvor ind i toppen af det internationale erhvervsliv.

"At blive nomineret til ny formand for bestyrelsen er en stor ære for mig. A.P. Møller - Mærsk A/S er en overordentlig stærk virksomhed, med en imponerende historie og indflydelse på verdenshandlen og med stort potentiale i en verden af konstant forandring. Jeg ser frem til at samarbejde med bestyrelsen og ledelsesteamet i den omstilling, der ligger foran os, såvel som at sikre en fremtidig solid position for vores olie og olierelaterede forretninger," udtaler han.

Michael Pram Rasmussen fortsætter i sin post indtil generalforsamlingen 28. marts. Her foreslår bestyrelsen desuden genvalg af Niels Jacobsen, Arne Karlsson, Dorothee Blessing og Niels Bjørn Christiansen.

Maersk-gruppen præsenterede onsdag et årsregnskab for 2016, som viser et underliggende underskud på 1,9 mia. dollars. I det forgangne år har gruppen skiftet sin topchef, da Nils Smedegaard Andersen blev erstattet af Søren Skou.

Maersk Line fik minus på 376 mio dollars i 2016

Søren Skou afblæser priskrigen i containerindustrien

Maersk-chefer fik op mod 150 millioner med i afsked

Forsiden lige nu

Norsk rederchef bliver søfartsrådgiver i FN

Sturla Henriksen, afgående direktør for Norges Rederiforbund, får nyt job i FN fra årsskiftet. Her skal han være med til at styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og myndighederne.

Tilsyn efterforsker dødsulykke på Maersk-rig

De norske myndigheder har åbnet en officiel undersøgelser af dødsulykken på Maersk Interceptor. En person omkom i sidste uge under ulykken på riggen, som er ejet af Maersk Drilling.

Seneste Container

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere