Om få uger er Hanjin Shipping fortid, og derfor bliver de sidste aktiver nu for solgt for at betale rederiets kreditorer.

Rutenetværket mellem Asien og USA samt de amerikanske terminaler er allerede solgt, mens flere skibe også har skiftet hænder. Nu kommer et nyt sæt tidligere Hanjin-skibe så på markedet, skriver Korea Herald.

Ifølge mediets kilder vil den statsejede bank Korea Development Bank (KDB) sælge i alt ti skibe, som tidligere indgik i Hanjins flåde.

Der er tale om to containerskibe og otte tørlast skibe. De blev leveret tilbage til banken, efter at det sydkoreanske containerrederi gik i betalingsstandsning og måtte returnere de skibe, som det havde købt for banklån.

Det var høj gæld og et svært containermarked, som sidste år fik Hanjin Shipping til at kaste håndklædet i ringen i sensommeren. På daværende tidspunkt var rederiet verdens syvende største målt på kapacitet.

Retten i Seoul har nu besluttet, at Hanjin skal likvideres 17. februar.

Hanjin bliver erklæret konkurs 17. februar

Her er den største aftager af Hanjins gamle skibe  

SM Shipping mangler tusindvis af containere