Maersk Lines containerskib Gustav Maersk gik natten mellem den 9. og 10. januar på grund ud for den italienske ø Sicilien. Det oplyser den italienske kystvagt.

Det 366 meter lange skib gik på grund ved byen Torre Cavallo på vej igennem Messina-strædet, der er et smalt stræde mellem den østlige del af Sicilien og den sydlige del af Calabrien på det italienske fastland. Strædet er på det smalleste sted 3,1 km bredt og har en maksimal dybde på 250 m.

Gustav Maersk var ifølge Maersk Lines hjemmeside på vej fra Rijeka i Kroatien til Gioia Tauro på det italienske fastland. Kystvagten inspicerede skibet og fandt ingen tegn på brud på skroget.

Der skulle tilkaldes tre slæbebåde til få containerskibet fri. Derefter blev skibet eskorteret til havnen i Gioia Tauro, hvorfra turen går via Mellemøsten til Asien og Kina. Årsagen til grundstødningen vil nu blive undersøgt.

Den italienske kystvagt har lagt denne video på nettet fra arbejdet med at få Gustav Maersk slæbt fri.

Forliste Maersk-skibe fundet ud for Frankrig

Her er containerrederiernes to største udfordringer i 2017

Rater på Asien-Middelhavet fortsætter op efter Hanjin-kollaps