Containerrederiet Maersk Line vil i højere grad end tidligere fokusere på at indsætte flere skibe, der er mindre end de allerstørste Triple-E-skibe. Det skriver Børsen i dag.

"Maersk Line vil i større grad satse på skibe, der er lidt mindre og til gengæld mere fleksible end de allerstørste skibe. De kan sættes ind på flere forskellige ruter og er dermed ikke bundet geografisk, hvis handlen ændrer sig," siger netværkschef i Maersk Line Anders Boenæs til Børsen.

Maersk Line: Vi har brug for mere alsidige skibe  

Børsen henviser til, at hvor Maersk Line i 2014 alene havde Triple-E-skibe i ordrebogen, er der nu også 16 mindre skibe undervejs til rederiet. Foruden et sats på mindre nybygninger vil der også blive tale om, at flåden i højere grad skal chartres end ejes, lyder det fra netværkschefen.

"Kodeordet er fleksibilitet. At kunne slippe af med skibe, når man har brug for det," siger Anders Boesen til Børsen.

Maersk Line vil slå reefer-konkurrenterne med GPS

Maersk Lines CEO: Tab af førerposition bliver kortvarig

Maersk Line kigger ind i et elendigt 2016