De lave oliepriser har sat sit præg på mange virksomheder i branchen, men shipping-konglomeratet A.P. Møller-Mærsk er godt positioneret til at udnytte situationen. Det fortæller konglomeratets topchef, Nils Smedegaard Andersen i et tv-interview til CNBC.

"Det er klart, at vi er i shippingbranchen og samtidig i oliebranchen, så det lidt af en "perfekt storm", men når du gør dit hjemmearbejde godt - og det mener jeg, at vi har gjort - så er vi klar til at drage nogle fordele af det," siger han i interviewet.

Nils Smedegaard Andersen vurderer også, at oliemarkedet befinder sig midt i et udbudschok, men Europa befinder sig på et "godt sted" med en konkurrencedygtig euro og meget lave energipriser. Den lave oliepris vil løfte den europæiske økonomi, siger han i interviewet.

Topchefen forventer, at olieprisen forbliver lav "i et stykke tid", men han venter ikke store tab med en oliepris på omkring 30 dollars per tønde.

Spotprisen på en tønde Brent faldt onsdag til 28,04 dollars og nærmer sig dermed igen et 12-årigt lavpunkt. Alene det seneste år er olieprisen faldet med 25 procent.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

Nils Smedegaard Andersen har også tidligere slået fast, at gruppen er klar til at drage fordel af situationen på markedet. Det skete blandt andet til selskabets kapitalmarkedsdag i september 2015, hvor han sammenlignede markedet i 2015 med kriseåret 2009.

Nils Smedegaard: Markedet svarer til kriseåret 2009  

"Det er en situation, der bekymrer os. Olieprisen er lav og meget tæt på lavpunktet i 2009. Vi er der ikke helt endnu, men næsten. Hertil kommer de historisk lave rater i conatinerindustrien. Vi er i det helet taget tæt på, hvordan markedet så ud for fem år siden, men konglomeratet er i en helt anden situation," sagde Nils Smedegaard Andersen dengang.

Shells overskud falder kraftigt

IEA: Markedet risikerer at drukne i olie

"Bunden falder jo helt ud, når prisen er tæt på 30 dollars som nu"