ShippingWatch

Mens Maersk venter er konkurrenterne godt i gang i Iran

Maersk fastholder udadtil, at man afventer, at den internationale embargo mod Iran formelt bliver ophævet, inden man vil starte forretning op i landet. Verdens næststørste containerrederi MSC har derimod netop påbegyndt faste anløb på Iran.

Maersk-gruppen er langt fra ene om at interessere sig for de muligheder, der ligger på det store iranske marked. Det danske konglomerat har netop været i Iran som en del af en delegation med udenrigsminister Kristian Jensen i spidsen med det mål at få foden inden for på markedet, som har været lukket land for erhvervslivet i fire år som en følge af de vestlige sanktioner.

I går kom det frem, at Maersk er i forhandlinger omkring udnyttelse af landets oliereserver. Men der er i lige så høj grad brug for nye havnefaciliteter og udvikling af landets store rederi, Islamic Republic of Iran Shipping Lines, som selv har lagt op til samarbejde med udenlandske selskaber.

Maersk-gruppen har dog ved enhver lejlighed understreget, at der ikke vil ske noget, før embargoen er ophævet. Imens er der dog andre aktører i den maritime industri, der arbejder hårdt på at komme ind, og som allerede har sat aktiviteter i gang. MSC, der både er Maersk Lines konkurrent som verdens næststørste containerrederi og samarbejdspartner i alliancen 2M, har således netop sat faste anløb på Iran i system på den såkaldte Falcon Service mellem Asien og Mellemøsten.

I 2012 valgte MSC ikke længere at anløbe Iran med egne skibe. Men fra april 2014 har rederiet haft en aftale med et tredjepartsrederi om at sejle feederservice fra Iran til containerhavnen i Jebel Ali, De Forenede Arabiske Emirater, og nu er MSC tilbage med sine egne skibe på ruten, der starter og slutter i Xingang i Kina efter en tur omkring Mellemøsten. Den 31. december ankom MSC-skibet MSC Domitille til havnen Shahid Rajei (Bandar Abbas) i det sydlige Iran.

Visse transporter er mulige

I forbindelse med embargoen har der været mulighed for at transportere visse livsnødvendige varer til Iran. MSC Domitille lossede 300 containere med fødevarer og landbrugsprodukter, oplyser det italiensk-ejede rederi i en pressemeddelelse.

For nogle måneder siden var det fremme, at MSC's topchef, CEO Diego Aponte, allerede sidste år havde været på besøg i Iran med det mål at sondere forretningsmulighederne, efter at sanktionerne var blevet ophævet.

Iran har en en befolkning på omkring 80 millioner mennesker, som ventes at være stærkt købelystne efter en lang periode med begrænset adgang til det internationale marked, vurderer analysehuset Drewry og peger på, at kraftigt stigende mænger gods til landet vil være gode nyheder for redere på de store øst-vest ruter, der kæmper for at fylde deres skibe.

Da sanktionerne mod Iran blev indført tilbage i 2011, hvor USA placerede landets største havneoperatør Tidewater Middle East Co. på sin blacklist, faldt mængderne i landets primære containerhavn Bandar Abbas markant efter at være vokset med 13 procent årligt mellem 2005-2006 og 2011-2012. Voluminerne faldt med hhv. 18 og 19 procent årligt fra 2012-2014.

Tilbage i 2010 sejlede blandet andet Maersk Line, MSC, CMA CGM, Cosco og en lang række af de allerstørste containerrederier til iranske havne på deres services fra Asien til Europa. I 2014 var det blot de to mindre rederier HDS Lines og Messina, der anløb Iran på containerfartens vigtigste rute.

I forbindelse med Danish Maritime Days i oktober sidste år, fortalte formanden for landets store linjerederi Islamic Republic of Iran Shipping Lines, Mohammad Saeidi, i et video-interview med ShippingWatch om mulighederne for udenlandske selskaber på det iranske marked. Se eller gense interviewet her.

 

 

Maersk forhandler om udvikling af iranske oliefelter

Danske rederier i Iran mens Saudi-konflikt eskalerer

Iran kan true Ruslands olieeksport til Europa

Forsiden lige nu

Der flyder flere containere igennem Rotterdam Havn

Rotterdam Havn har set en stigning på 10 pct. i mængden af containere i årets første ni måneder. Til gengæld falder volumen af olie og kul, hvilket skyldes den grønne omstilling, fortæller havnens CEO.

DOF Subsea finder ny COO

Offshorerederiet DOF Subsea har fundet sin nye COO, der skal stå for rederiets driftsstrategi og den daglige operation, oplyser det norske rederi.

Seneste Container

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere