ShippingWatch

China Cosco bekræfter milliardordre på kæmpeskibe

China Cosco Holding bekræfter nu bestilling af de helt store containerskibe og har underskrevet aftaler med kinesiske værfter til flere milliarder kroner.

Endnu et rederi melder sig på banen med de helt store containerkæmper, der i disse år bliver sat ind på de vigtige ruter Asien og Nordeuropa. Et af de største kinesiske containerrederier Cosco bekræfter nu endeligt en ordre på 11 containerskibe på hver 19.000 teu, skriver flere medier. En aftale på i næsten 10 milliarder danske kroner svarende til 1,5 milliarder dollars, oplyste Cosco til børsen i Hongkong onsdag eftermiddag, skriver Bloomberg.

De nye skibe skal bygges på forskellige kinesiske værfter og alle bliver leveret i 2018. To skibe vil blive bygget på værftet Dalian Cosco KHI Ship Engineering og fire på Nantong Cosco KHI Ship Engineering. Cosco betaler 135,3 millioner dollars per skib. Tre skal bygges på værftet Waigaoqiao Shipbuilding til 139.5 millioner dollars stkket og Dalian Shipbuilding får samme beløb for de sidste to skibe.

Drewry: Kinesisk alliance kan skubbe til magtbalance

I løbet af sommeren har rygterne sviret om, hvorvidt Cosco ville rykke på de allerstørste skibe i branchen indtil nu. Og det er en vigtig strategisk beslutning at have de største skibe i flåden i kampen om at tjene penge i et marked, der lige nu er presset i bund, og hvor rederne kæmper hårdt for at tjene penge. Forleden sammenlignede Maersk-gruppens CEO Nils Smedegaard de nuværende markedsforhold med krisetilstanden tilbage i 2009. Bestillingen af de nye skibe sker da også for at forbedre Coscos kapacitet i containerflåden og dermed blive mere konkurrencedygtig.

"Det hele handler for rederierne om at forblive konkurrencedygtige ved at sænke deres slot-omkostninger (...)," skriver senioranalytiker Lee Klaskow, der følger transportbranchen til Bloomberg.

"Det gøres mest ved at øge det antal containere, et skib kan have ombord. De følger bare Maersk, som har haft succes med den strategi," lyder det.

Maersk Line var de første til at bestille de helt store skibe med deres Triple-E tilbage i 2012 og bestilte i sommer yderligere 11 kæmpeskibe på hver 19.630 teu.

Fusion i støbeskeen

I dag er Coscos største skibe otte på hver 13.350 teu, og rederiet har derudover en ordre på fem 14.500 teu skibe, som blev bestilt sidste år. I august kom det frem, at en fusion mellem Cosco og det andet store statsejede containerrederi China Shipping Container Lines er under opsejling. Og det giver god mening, sagde Lars Jensen fra SeaIntel Consulting til ShippingWatch:

"Udfra en ren økonomisk og rationel synsvinkel er en sammenlægning af de to rederier det eneste rigtige, og når det ikke er sket tidligere, skyldes det interne forhold i kinesisk politik. Grundlæggende handler fusionen alene om at gøre de to kinesiske rederier mere profitable," sagde han.

"Indtjeningen kan påvirkes af størrelse, når man ser på selskaber som bl.a. Maersk Line og CMA CGM, der er markant større end deres konkurrenter, ligesom de performer markant bedre. Med udgangspunkt i disse to rederier giver det finansielt rigtig god mening at slå de to kinesiske containerrederier sammen."

Siden den 10. august har handlen med Coscos aktier været suspenderet fra børserne i Hongkong og Shanghai.

Stort dyk i indtjening i fusionsmodent containerrederi

Kinesisk container-gigant øgede overskud med 30 procent

Cosco bestiller ni kæmpeskibe

Forsiden lige nu

Topchef for vindrederi stopper

Lars Blicher meddeler på det sociale medie Linkedin, at han har fratrådt sin stilling som CEO og director for Swire Blue Ocean. "Jeg har stadig ikke besluttet, hvor jeg skal hen herfra," skriver han.

Seneste Container

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere