ShippingWatch

Fald i containerredernes pålidelighed i juli

De store containerrederiers pålidelighed faldt i juli efter at være steget støt i årets første seks måneder. Drewry forventer en stigning efter udvidelsen af Suez-Kanalen.

Pålideligheden blandt verdens 20 største containerrederier på de tre største øst-vest ruter oplevede en mindre tilbagegang i juli. Udviklingen markerer det første fald i seks måneder og kan primært spores til fald på Asien-Europa og Stillehavet.

Det skriver Drewry i analysehusets nyhedsbrev Carrier Performance Insight, der følger rederiernes evne til at ankomme og afsejle til tiden, såkaldt schedule reliability.

De store linjerederiers samlede pålidelighed faldt med fire procentpoint fra juni til i alt 73,3 procent i juli. Det er dog stadig bedre end rederiernes præstationer i samme periode sidste år, hvor den gennemsnitlige pålidelighed lå på blot 59,0 procent.

På Asien-Europa-ruterne noterede Drewry et fald på 4,1 point og landede på 78,2 procent, mens Stillehavet faldt til 62,5 procent.

Suez kan kun være godt

Drewrys optælling viser - på linje med SeaIntels udmelding tidligere i august - at Maersk Line har tabt førstepladsen som det mest pålidelige rederi til japanske MOL, der kom ud af juli med en schedule reliability på 80,1 procent. Maersk Line landede på andenpladsen med 79,8 procent.

Analysehuset peger dog på forbedringer fremadrettet efter åbningen af den udvidede Suez-Kanal, der forventes at sænke transittiden i kanalen fra 18 til 11 timer, mens ventetiderne vil falde markant fra de nuværende 8-11 timer til i stedet blot 3 timer.

"Når Suez bliver forvandlet til en to-sporet maritim motorvej, fra hvad der før kunne beskrives som en proppet ensporet landevej, vil det ikke bare forbedre kapaciteten, det vil også mindske transittiden og reducere forsinkelser. Det kan kun være positivt for driftseffektiviteten," siger Simon Heaney, senior manager for supply chain research hos Drewry.

Bundskraberne i juli blev taiwanesiske Wan Hai og Singapores PIL med hhv. 57.0 procent og 56.6 procent.

SeaIntel: 2M forværrer Maersk Lines rettidighed

SeaIntel: Maersk Line taber terræn i rettidighed

Maersk Line i skarp konkurrence på pålidelighed

Maersk Gruppen: Suez-udvidelsen var nødvendig

Forsiden lige nu

T.K.B. Shipping lægger OW-strid bag sig med nyt plus

Det danske tørlastrederi T.K.B. Shipping er tilbage i plus i regnskabsåret 2016/17 efter et uvant underskud sidste år, som skyldtes, at selskabet var nødsaget til at betale to gange for brændstof købt af konkursramte OW Bunker.

Seneste Container

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere