ShippingWatch

Asien-Europa-rater fortsatte fald i sidste uge

Raterne på Asien-Europa blev i sidste uge ved med at falde, viser tal fra Shanghai Shipping Exchange.

Spotraterne på containerfragt mellem Asien og Nordeuropa faldt 12,4 pct. i sidste uge. Dermed nåede prisen for at få fragtet en container fra Asien til Nordeuropa det laveste niveau siden juni 2013, nemlig 620 dollar per tyvefodscontainer (teu).

Det skriver shippingavisen Llyod's List med reference til tal fra Shanghai Shipping Exchange.

Samtlige ruter oplevede fald i sidste uge. Men shippingavisen pointerer, at de faldende fragtrater ledsages af faldende bunkeromkostninger, hvorfor det lave prisniveau ikke nødvendigvis slår igennem på rederiernes indtjening.

Det overordnede fragtrateindeks, Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), viste et fald i sidste uge på 7,5 pct. til 821,39 point, viser tal fra Shanghai Shipping Exchange. Indekset har hidtil i år i snit ligget på 1007,5 point.

På Asien til Middelhavet faldt raterne i sidste uge 148 dollar til 808 dollar per teu, og på ruterne mellem Asien og den amerikanske vestkyst dykkede de 87 dollar til 1748 dollar per fyrrefodscontainer.

Flere rederier, herunder Maersk Line, har dog også annonceret ratestigninger med effekt fra den 1. april, blandt andet på de tunge ruter mellem Asien og Europa. I første omgang var en stor del af rateforhøjelserne planlagt til den 15. marts, men Maersk har siden - på linje med flere konkurrenter - rykket rateløftene til den 1. april.

DP World: Alliancer har overrasket branchen

Rateindeks fortsætter nedturen

Analyse: Containerredere kan spare milliarder på tættere alliancer

Forsiden lige nu

T.K.B. Shipping lægger OW-strid bag sig med nyt plus

Det danske tørlastrederi T.K.B. Shipping er tilbage i plus i regnskabsåret 2016/17 efter et uvant underskud sidste år, som skyldtes, at selskabet var nødsaget til at betale to gange for brændstof købt af konkursramte OW Bunker.

Seneste Container

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere