Maersk Line og tyske DB Schenker Logistics har underskrevet en aftale om at reducere CO2-udledningen på søfragt med 20 pct. frem mod 2020 og sammenlignet med udledningen i 2014.

Med aftalen forpligtiger Maersk Line sig til at reducere CO2-udledningen fra hver container selskabet leverer på vegne af DB Schenker Logistics de næste seks år, oplyser de to selskaber.

"Dette er den første aftale mellem en global logistikudbyder og et containerrederi," siger Dr. Karl Friedrich Rausch, chef for bæredygtighed hos Deutsche Bahn og medlem af bestyrelsen Transportation and Logistics i DM Mobility Logistics AG.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

"Maersk Line er en vigtig partner for os. Sammen vil vi øget vores fragtvoluminer og dele ansvaret for at beskytte klimaet."

Aftalen løber i første omgang i seks år og forhåbningen er at øge kundernes fokus på miljøvenlig transport.

"Partnerskabet fremmer større gennemsigtighed om bæredygtig containertransport, som kan skabe betydelige bæredygtige forbedringer i industrien," siger Vincent Clerc, Chuf Trade and Marketing Officer i Maersk Line.

Maersk-chef skal rådgive FN om bæredygtig transport

Platou: Maersk og MSC sparer 4 pct på 2M  

SeaIntel: Redere sløve med CO2-oplysninger