Endnu et fald ramte denne uge det vigtige indeks over containerfragtrater, SCFI-indekset, som faldt knap 2 procent. Indekset, som viser spotpriserne på fragt fra Asien til resten af verden, faldt helt præcis 1,8 pct. til 1080,06, viser tal fra Shanghai Shipping Exchange.

Dermed nedtones containerrederiernes succes med at løfte raterne per 1. juli, som det var varslet på en lang række ruter. Her steg indekset 8,3 pct. i ugerne omkring månedens start, inden nedturen begyndte sidste uge med et fald på 2,6 procent.

Få flere nyheder om shipping - få ShippingWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

Indekset sammensættes af raterne på syv forskellige ruter fra Shanghai til resten af verden. Ruten mellem Asien og Nordeuropa, som er den måske vigtigste for Maersk Line og de andre store containerrederier, vægter 20 pct., mens ruten til Middelhavet vægter 10 pct. Ruterne til de amerikanske kyster vægter henholdsvis 20 pct. for vestkysten og 8 pct. for østkysten.

Cosco skrotter stort efter nye indkøb  

Drewry: 2M er ingen katastrofe for konkurrenterne

SeaIntel: Aftale stor sten i skoen for CMA CGM