ShippingWatch

Maersk Line forbedrer pålideligheden markant

Maersk Line har forbedret pålideligheden mærkbart i den seneste opgørelse fra SeaIntel over containerrederiernes evne til at ankomme til tiden. Hele industrien er også gået frem.

Maersk Line har manifesteret sin position som det absolut mest pålidelige containerrederi.

Det fremgår af den seneste opgørelse fra SeaIntel over de 20 største rederiers evne til at ankomme til tiden. Maersk Line har, efter et dyk tidligere på året, både bevaret og styrket sin førsteplads foran det tyske Hamburg Süd og chilenske CSAV.

Opgørelsen fra SeaIntel, der dækker performance i maj, viser, at 87,1 procent af Maersk Lines skibe kom frem til tiden. Måneden inden var tallet for Maersk Line på 83,6 procent.

"Alle tre rederier fik en væsentlig fremgang i sidste måned. Herudover noterer SeaIntel sig, at CSAV's fremtidige partner, Hapag-Lloyd, har haft en væsentlig dårligere performance på 75,1 procent i maj," skiriver SeaIntel i en meddelelse.

Verdens næststørste containerrederi, schweiziske MSC, der var en af de tre deltagere i det nu skrinlagte P3, er igen helt i bund af statistikken, kun det kriseramte israelske rederi, Zim, er mere upålideligt.

Samlet set var de 20 største containerrederier også mere præcise i deres ankomst. I maj var gennemsnittet for alle rederierne steget med 2,2 procent til 75,5 procent.

At det kan lade sig gøre at komme op på de 100 procent og fastholde resultatet viser det amerikanske nicherederi Matson, der for 16. måned i træk altid kommer til tiden på sin enkelte trade på Stillehavet, CLX.

Kilde: SeaIntel

Den israelske stat mister kontrollen med Zim

Maersk Line er igen mest rettidig

SeaIntel: Redere har få midler til flådeudvidelse

Maersk Line: Pålidelighed kernen i Daily Maersk

Forsiden lige nu

Topchef for vindrederi stopper

Lars Blicher meddeler på det sociale medie Linkedin, at han har fratrådt sin stilling som CEO og director for Swire Blue Ocean. "Jeg har stadig ikke besluttet, hvor jeg skal hen herfra," skriver han.

Seneste Container

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere