P3 bliver verdens mest omfattende containersamarbejde, mens G6 bliver størst på USA.

P3 vil indsætte maksimalt 180 skibe, den dag samarbejdet er fuldt udbygget med en kapacitet per skib på op til 19.200 teu.

G6 vil derimod lade 180 skibe indgå i det udvidede samarbejde fra den dag, det opnår godkendelse, men kun med en kapacitet på maksimalt 14.000 teu.

Og sådan kan man blive ved. For der er væsentlige forskelle i indholdet af de to samarbejdsaftaler, som de amerikanske myndigheder gennemgår for tiden for enten at sige OK eller at vende tommelfingeren nedad. Lige nu har de amerikanske søfartsmyndigheder bedt rederierne i begge alliancer svare på en række ekstra spørgsmål, da FMC, Federal Maritime Commission, er bekymret for, hvordan de to alliancer vil påvirke konkurrencen og dermed i sidste ende forbrugerpriserne i USA.

Et servicecenter mod flere

En gennemgang af aftalen viser bla. følgende:

  • P3 lægger ud med 130 skibe i USA på mellem 4.000 og 12.250 teu. Uden ændring af aftalen kan P3 operere op til 180 skibe på op til 19.200 teu. Et fælles operationscenter i London skal koordinere flåden.
  • G6 lægger ud med 180 skibe med en kapacitet på op til 14.000 teu, men har mulighed for at skrue op til 220 skibe (på op til 14.000 teu, andet nævnes ikke i aftalen) Flere servicecentre skal stå for koordineringen.

Ifølge partner og direktør i analysefirmaet SeaIntel, Lars Jensen, kan beslutningskraften i især for G6 med dobbelt så mange rederier som P3, blive en udfordring. Hvor P3 overordnet set går ud fra flertalsbeslutninger (to ud af tre), skelner G6 ifølge aftalen samtidig mellem små og store beslutninger.

Frem til 1. marts 2016

"Større beslutninger kræver enstemmighed blandt alle seks rederier. Mindre beslutninger kræver kun flertal, men da hvert rederi har én stemme, betyder det stadig, at fire ud af seks rederier skal være enige. Disse mindre beslutninger er for eksempel aflysning af enkelte afsejlinger eller ændringer i sejlplaner på eksisterende services. Det er bestemt operationelt muligt at håndtere - de gør det jo på Asien-Europa i dag -, men stadig mere byrdefuldt end P3, hvor der jo i sagens natur kun skal skabes konsensus blandt tre rederier," siger Lars Jensen.

G6-alliancens nye aftale skal kun gælde til 2016  

ShippingWatch har tidligere i dag beskrevet, hvordan P3-rederierne lægger op til et samarbejde, der som udgangspunkt skal løbe i "minimum ti år". Udgangspunktet for den nye samarbejdsaftale i G6, der bl.a. forstærker dækningen af USA, er, at aftalen løber frem til 1. marts 2016. Herefter vil den ganske vist blive forlænget automatisk et år ad gangen - med mindre en af parterne opsiger den.

Forskellen i TSA

En anden udfordring for rederierne kan blive den forskellige tilknytning til de samarbejdsaftaler og -fora, der allerede er indgået. Det fremgik også i sidste uge af en kommentar om G6 fra medlem af FMC, Richard A. Lidinsky, J.r

"Det er afgørende, at Kommissionen til fulde forstår konsekvenserne af det, som er foreslået. En speciel bekymring er, hvordan de foreslåede service-centre vil arbejde uafhængigt af de parter, der indgår i aftalen, og hvordan de fem medlemmer, der også er med i Transpacific Stabilization Agreement (TSA), kan agere uafhængigt af det sidste uafhængige rederi, når der skal fastsættes rater for bestemte ruter, der er dækket af aftalen" sagde han.

Amerikanerne frygter for uafhængigheden i G6

Hapag-Lloyd tæt på hensigtserklæring med CSAV

SeaIntel: P3-alliancen skabt som et tvangsægteskab

Alliancer kan revolutionere en hel industri