ShippingWatch

Maersk Line venter højere kontraktrater i 2018

Maersk Line regner med at kunne få højere priser på sine kontrakter med store kunder for næste år. Det fortæller rederiets CCO, Vincent Clerc. Stigningen skyldes til dels højere oliepriser.

Maersk Line er i øjeblikket ved at forhandle kontrakter for næste år med sine store kunder, og rederiet regner med at kunne få højere priser end i år. En del af stigningen skyldes dog højere oliepriser.

Det skriver Bloomberg News.

Maersk Line har ifølge kommerciel direktør Vincent Clerc forhandlet lidt højere priser i de kontrakter, som hidtil er blevet afsluttet med kunderne - blandt andet på ruterne mellem Asien og Europa.

"Med den stigning, vi har set i olieprisen i anden halvdel af året, er det vigtigt for os, at det bliver reflekteret i de nye kontraktrater fremadrettet," siger Vincent Clerc til Bloomberg News og tilføjer, at de fundamentale forhold i kontraktforhandlingerne for 2018 ser gode ud.

Han erklærer sig overordnet set positiv omkring udviklingen i containerindustrien, hvor der efter flere år med begrænset vækst i efterspørgslen nu er bedre takter, mens der samtidig har været flere store fusioner blandt rederierne, hvilket har mindsket udbuddet af skibe på havene.

"Kombinationen af de to faktorer er ret positiv. Verdenshandlen vokser hurtigere, end vi har set de seneste år. Vi forventer, at det fortsætter i de kommende par år," siger Vincent Clerc til Bloomberg News.

Maersk Line sejler med 40-60 pct. af sin fragt på kontrakter på længere end tre måneder, mens 15-20 pct. er på korte kontrakter, og 30-40 pct. hentes i spotmarkedet.

Fitch: Dystre udsigter for shipping i 2018

Søren Skou: Det tager tre-fem år at bygge det Maersk vi gerne vil have

Maersk vil omflage Hamburg Süds flåde til Danmark og Singapore

 

Forsiden lige nu

Norsk tankreder sendt i gulvet på børsen

Norske Nordic American Tankers anført af stifter Herbjørn Hansson i stort kursfald på 20 pct. på melding om, at rederiet vil rejse over 100 mio. dollars i ny kapital.

Seneste Container

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere