ShippingWatch

Maersk har udskiftet to tredjedele af topledelsen

A.P. Møller-Mærsk har skiftet to tredjedele af topledelsen på halvandet år, hvor en historisk beslutning om at ændre strategien blev taget. Fire har sagt farvel, mens fire er blevet forfremmet internt.

Med tirsdagens udnævnelser fordobles direktionen i A.P. Møller-Mærsk til seks direktører, og den er dermed igen oppe på samme størrelse som fra januar 2012 frem til for halvandet år siden.

I alt fire ansigter har i den mellemliggende periode forladt Mærsk-toppen, mens fire nye er blevet forfremmet internt i forbindelse med det store strategiskifte, der blev indledt i sommeren 2016.

Vincent, Morten og Søren har alle demonstreret stærkt lederskab og kundefokus såvel som leveret solide resultater i mange år."

Søren Skou, topchef, Maersk-gruppen
Nils Smedegaard Andersen, Kim Fejfer, Jakob Thomasen og Trond Westlie har alle sagt farvel til det lyseblå konglomerat. Førstnævnte blev fyret, mens Kim Fejfer, daværende chef for havnedivisionen APM Terminals, skiftede til en stilling i Mærsk-familiens holdingselskab, og de sidste to valgte selv at stoppe i forbindelse med strategiskiftet.

Søren Skou var med i ledelsen i kraft af sin stilling som Maersk Line-direktør, men blev også i juni 2016 forfremmet til ny topchef. Claus V. Hemmingsen havde også en plads qua sin direktørpost i Maersk Drilling, inden han blev udnævnt til vicedirektør og chef for alle de olierelaterede aktiviteter i Maersk Energy.

Bagefter kom også Jakob Stausholm til, da han fik udvidet sin rolle som finans- og strategichef i Maersk Line til også at gælde hele koncernen.

Det skete i forbindelse med Mærsk-gruppens fokusskifte over mod shipping-, havne- og logistikforretning, mens de olieafhængige divisioner, Maersk Oil, Maersk Drilling, Maersk Tankers og Maersk Supply Service, blev sat på salgsblokken.

Tre nye chefer

Nu indtræder så Morten Engelstoft, Vincent Clerc og Søren Toft som nye direktionsmedlemmer per 1. december 2017, så konstellationen med seks mand i Mærsk-toppen genskabes.

Morten Engelstoft overtog sidste år havnedivisionen APM Terminals og er formand for Svitzer, der også er en af de divisioner, Mærsk fortsat vil satse på.

Vincent Clerc og Søren Toft sidder på topposter i rederidivisionen Maersk Line med ansvar for henholdsvis det kommercielle og driftsmæssige, og de tre forfremmelser understreger dermed shippingaktiviteternes centrale position i rederiet.

"Vi har gjort gode fremskridt i adskillelsen af olie og olierelaterede forretninger såvel som integrationen af containershipping-, havne- og logistikforretninger. Udvidelsen af direktionen vil yderligere fremskynde vores rejse i retning af at levere problemfrie helløsninger til vores kunder."

"Vincent, Morten og Søren har alle demonstreret stærkt lederskab og kundefokus såvel som leveret solide resultater i mange år. De er anerkendte, visionære og globale ledere inden for containershipping-, havne- og logistikindustrien. Jeg ser frem til, at de får yderligere ledelsesansvar og tilslutter sig mig og resten af direktionen på rejsen mod fremtidens Mærsk," udtaler Søren Skou i en meddelelse tirsdag.

A.P. Møller-Mærsk udvider direktionen med tre

Her er overblikket over Maersks regnskab

Hundredvis af ledere former Maersks fremtid

 

Forsiden lige nu

Norsk tankreder sendt i gulvet på børsen

Norske Nordic American Tankers anført af stifter Herbjørn Hansson i stort kursfald på 20 pct. på melding om, at rederiet vil rejse over 100 mio. dollars i ny kapital.

Seneste Container

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere