ShippingWatch

A.P. Møller-Mærsk udvider direktionen med tre

Bestyrelsen for A.P. Møller-Mærsk har besluttet at udvide direktionen med tre nye medlemmer, som alle er kendte ansigter i Maersk-gruppen. Herefter består direktionen af seks medlemmer.

Bestyrelsen for A.P. Møller-Mærsk har i dag besluttet at udpege Morten Engelstoft, Vincent Clerc og Søren Toft som nye medlemmer af direktionen (Executive Board) i A.P. Møller-Mærsk A/S med virkning fra 1. december 2017.

Direktionen består herefter af CEO Søren Skou, Vice CEO Claus V. Hemmingsen, CFO Jakob Stausholm, Morten Engelstoft, Vincent Clerc og Søren Toft.

Morten Engelstoft er CEO i APM Terminals samt formand for Svitzer.

Vincent Clerc er Chief Commercial Officer, Maersk Line og formand i Damco.

Og endelig er Søren Toft Chief Operating Officer Maersk Line og formand for MCI, Maersk Container Industry.

Der er således tale om den personkreds af ledere, der enten sidder i spidsen for den daglige ledelse eller bestyrelsen i de selskaber, Maersk-gruppen satser sin fremtid på, og som udgør selve kernen i det nye Transport & Logistics.

Udpegningen af de tre medlemmer kommer samme dag, som Maersk meddeler, at købet af Hamburg Süd nu endeligt er på plads, en handel som ikke mindst Søren Toft har stået i spidsen for.

Efter de ny medlemmer er kommet til, ser bestyrelsen ud som følger:

  • Søren Skou, CEO A.P. Møller-Mærsk
  • Claus V. Hemmingsen, Vice CEO A.P. Møller-Mærsk og CEO i energidivisionen
  • Jakob Stausholm, Executive Vice President A.P. Møller-Mærsk og Chief Finance, Strategy and Transformation Officer
  • Vincent Clerc, Executive Vice President A.P. Møller-Mærsk og Chief Commercial Officer, formand i Damco
  • Morten Engelstoft, Executive Vice President A.P. Møller-Mærsk og CEO for APM Terminals, formand i Svitzer
  • Søren Toft, Executive Vice President A.P. Møller-Mærsk og Chief Operating Officer, formand Maersk Container Industry, og bestyrelsesmedlem i Hamburg Süd

"Vi har gjort gode fremskridt i adskillelsen af olie og olierelaterede forretninger såvel som integrationen af containershipping-, havne- og logistikforretninger. Udvidelsen af direktionen vil yderligere fremskynde vores rejse i retning af at levere problemfrie helløsninger til vores kunder. Vincent, Morten og Søren har alle demonstreret stærkt lederskab og kundefokus såvel som leveret solide resultater i mange år. De er anerkendte, visionære og globale ledere inden for containershipping-, havne- og logistikindustrien. Jeg ser frem til, at de får yderligere ledelsesansvar og tilslutter sig mig og resten af direktionen på rejsen mod fremtidens Maersk," lyder det i en udtalelse fra Søren Skou.

Maersk Line vil gennemføre overtagelse af Hamburg Süd i denne uge

Maersk Line og MSC trækker punktlighed i hver sin retning

Maersk får det første skrivebord i nyt iværksætterhus for dansk shipping

Hamburg Süd-køb skal åbne Sydamerika for Svitzer

Forsiden lige nu

Norsk tankreder sendt i gulvet på børsen

Norske Nordic American Tankers anført af stifter Herbjørn Hansson i stort kursfald på 20 pct. på melding om, at rederiet vil rejse over 100 mio. dollars i ny kapital.

Seneste Container

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere