ShippingWatch

Songa Container køber nye skibe til flåden

Det norske selskab Songa Container, som blandt andet Arne Blystad og Klaveness-familien står bag, har købt tre skibe mere til flåden. Det skriver Finansavisen.

Arne Blystad

Det nye norske selskab Songa Container, som blev oprettet i sommer, har købt nye skibe til sin flåde af mindre containerskibe.

Bag selskabet står flere store norske shippingprofiler, mest markant Arne Blystad og Klaveness-familien. Og fra i sommer at have en flåde på seks skibe, er de nu oppe på en flåde på ni skibe, ifølge Finansavisen.

Ifølge avisen har Songa Container købt de tre skibe Songa Toscana, Nordic Stralsund og Nordic Macau, som er købt til priser mellem 7,9 og 8,9 mio. dollars.

Den mindre flåde i Songa Container drives af et selskab med base i Hamborg, nemlig Nordic Hamburg Shipmamagement.

Der har ikke været meldt det store ud i offentligheden om selskabets aktiviteter og fremtidsplaner.

"Vi synes container-feeder-segmentet virker interessant og ikke mindst fornuftigt prissat. Og det er godt at investere sammen med Blystad," siger adm. direktør Jon Chr. Syvertsen i Klaveness Marine til Finansavisen i juli.

Songa Bulk overvejer at hente 45 mio dollars

Arne Blystad kan være på vej ind i container

Forsiden lige nu

T.K.B. Shipping lægger OW-strid bag sig med nyt plus

Det danske tørlastrederi T.K.B. Shipping er tilbage i plus i regnskabsåret 2016/17 efter et uvant underskud sidste år, som skyldtes, at selskabet var nødsaget til at betale to gange for brændstof købt af konkursramte OW Bunker.

Seneste Container

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere