ShippingWatch

Norsk offshorereder tabte milliarder før redning

Stig Remøy, ejer af offshorerederiet Olympic Shipping, blev reddet på målstregen af kreditorerne trods kæmpetab og gæld på fem mia. norske kroner, viser årsrapport.

Milliarder af kroner er de seneste to år fosset ud af de norske offshorerederier efter olieprisfaldet, og nu afslører en årsrapport fra et selskab bag et af de engang største, Olympic Shipping ejet af skibsreder Stig Remøy, hvor slemt det var.

Dagens Næringsliv skriver, at Olympic Shipping, der tidligere havde omkring 20 fartøjer og 800 søfolk, sidste år måtte nedskrive værdien af sin flåde med omkring tre mia. norske kroner og at selskabet bag, SRR Invest, havde en samlet gæld på fem mia. kroner.

Presset norsk offshorerederi får ny deadline

Resultatet før skat i Olympic Shipping udgjorde 3,3 mia. kroner i 2016, men i februar i år lykkedes det Stig Remøy at forhandle en gældsløsning på plads med sine kreditorer.

11 såkaldte subseafartøjer blev udskilt i et nyt selskab, Olympic Subsea, som Stig Remøy ejer 70 pct. af.

Ifølge Dagens Næringsliv ser situationen nu mere lys ud med 11 skibe og 400 mio. norske kr. i ny egenkapital. Selv om resultatet før skat var negativt med 77 mio. kroner efter halvår i år, er ordrebogen for skibene angiveligt voksende.

Avis: Misligeholdte offshorelån på højeste niveau siden 2009

Norsk rederichef om offshorekrisen: "Vi har set bunden"

Olympic Shipping får grønt lys til redningsplan

 

 

Forsiden lige nu

Forsvaret indkalder nye vidner i Monjasa-sagen

Forsvaret har indkaldt en hidtil ukendt bunkerdirektør og en tidligere medarbejder fra et omstridt skattelyselskab i ankesagen mod bunkervirksomheden Monjasa. Det er stifter Jan Jacobsen selv, som har fundet frem til vidnerne og skaffet nye dokumenter i sagen.

Seneste Offshore

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere