ShippingWatch

Seadrill-aktie sendt i vejret efter redningsplan

Aktien i John Fredriksen's boreselskab Seadrill er steget markant på Oslo Børs. Det kan skyldes forsøg på spekulation i forbindelse med redningen i sidste uge, siger Danske Bank ifølge Bloomberg.

Seadrills aktie lukkede tirsdag på Oslo Børs med en stigning på 21 pct. og var onsdag middag steget i alt 22 procent.

Det markante kurshop skyldes sandsynligvis spekulationer om, at aktionærerne i John Fredriksens boreselskab ville være i stand til at gøre en bedre forretning, end de ellers står til i forbindelse med redningsplanen, der blev offentliggjort i sidste uge, vurderer Danske Banks analytiker Sondre Stormyr over for Bloomberg.

Det vil dog være både ekstremt svært at retfærdiggøre og samtidig urealistisk, lyder det fra analytikeren.

"Aktieværdien er langt højere, end hvad vi ser som et fair prisniveau, og langt højere end de kurser, Seadrills obligationer lige nu handles til," siger Stormyr.

Seadrill-aktien blev handlet til 2,45 norske kroner kort før middag.

Ifølge planen fra Seadrill, som selskabet sendte ud onsdag i sidste, vil de nuværende aktionærer sidde tilbage med et ejerskab på to procent af de nye selskab.

Seadrill tilført 1,06 mia. dollars i ny kapital og udsætter afdrag på gæld på i alt 5,7 mia. dollars i fem år. 97 pct. af selskabets banker, ca. 40 pct. af obligationsejerne samt en gruppe af investorer anført af den største aktionær, John Fredriksens Hemen Holding, støtter forslaget.

Seadrill-plan tvinger datterselskab af børsen

Norsk olieminister: Godt signal hvis Seadrill reddes

Seadrill får kæmperegning fra rådgivere

Seadrill i mål med redningsplan i sidste øjeblik

Forsiden lige nu

Der flyder flere containere igennem Rotterdam Havn

Rotterdam Havn har set en stigning på 10 pct. i mængden af containere i årets første ni måneder. Til gengæld falder volumen af olie og kul, hvilket skyldes den grønne omstilling, fortæller havnens CEO.

DOF Subsea finder ny COO

Offshorerederiet DOF Subsea har fundet sin nye COO, der skal stå for rederiets driftsstrategi og den daglige operation, oplyser det norske rederi.

Seneste Offshore

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere