ShippingWatch

Seadrill får kæmperegning fra rådgivere

Ifølge Dagens Næringsliv har redningsplanen for Seadrill foreløbig kostet rigselskabet 150 mio. dollars. Den samlede regning bliver langt større.

Over 150 mio. dollars har rigselskabet Seadrill foreløbig betalt til rådgivere i det, der er blevet betegnet som den største redningsaktion nogensinde i norsk erhvervsliv.

Den samlede regning for gældssaneringen af virksomheden, der er blandt verdens største ejere af borerigge, forventes at blive langt større, fordi Seadrill har søgt om konkursbeskyttelse under de amerikanske chapter 11-regler, der er behæftet med store omkostninger.

Det fortæller centralt placerede kilder til Dagens Næringsliv, efter at det John Fredriksen-kontrollerede rigselskab natten til onsdag kunne offentliggøre en omfattende redningsplan, der tilfører Seadrill 1,06 mia. dollars i ny kapital og udsætter afdrag på gæld på i alt 5,7 mia. dollars i fem år.

Planen har støtte fra 97 pct. af selskabets banker, ca. 40 pct. af obligationsejerne samt en gruppe af investorer anført af den største aktionær, John Fredriksens Hemen Holding, som sidder på 24 pct. af aktierne.

Dyr proces

I alt 43 banker er ifølge Dagens Næringsliv involveret i processen, der har været i gang siden februar i år. Dertil kommer investorer i de mange obligationslån til selskabet.

"Der er en grund til, at selskaber helst vil undgå chapter 11. Det er en dyr proces," siger Seadrills koncernchef Anton Dibowitz, der ikke vil sætte tal på den samlede regning over for Dagens Næringsliv.

Natten til torsdag dansk tid godkendte konkursdomstolen i Texas, som skal stå for selskabets chapter 11, at Seadrill kan fortsætte sin daglige forretning og betale ansatte og leverandører under normale vilkår.

Nordeas senioranalytiker Janne Kvernland skriver i en opdatering om planen:

"Selvom om selskabet fortsat er gearet, giver planen en længere bane at spille på end de fleste konkurrenter, og gælden per rig synes ikke særlig høj."

Seadrills redningsplan klemmer aktionærerne

Seadrill i mål med redningsplan i sidste øjeblik

Seadrill forventer stor tilbagegang i tredje kvartal

Forsiden lige nu

Diana Containerships mindsker underskud

Den græske skibsejer Diana Containerships kom ud af årets tredje kvartal med et markant mindre underskud end sidste år. Omsætningen dykkede en smule efter salg af skibe i løbet af året.

Maersk Lines opkøb af Hamburg Süd hæmmes af myndigheder

Krav fra myndigheder i Kina og EU har gjort vilkårene sværere for Maersk Line ved opkøbet af Hamburg Süd, mener tidligere Maersk-chef i Latinamerika, Michael Kaasner Kristiansen. Amerikanske Sealand kan blive en joker i det nye Maersk.

Siem beder sine banker om hjælp

Det norske offshorerederi Siem har spurgt sine banker om hjælp med udsigt til en længere krise for offshore supply-markedet, oplyser rederiet i en meddelelse mandag. Andre strategier er også i støbeskeen.

Topchef for vindrederi stopper

Lars Blicher meddeler på det sociale medie Linkedin, at han har fratrådt sin stilling som CEO og director for Swire Blue Ocean. "Jeg har stadig ikke besluttet, hvor jeg skal hen herfra," skriver han.

Tyske topbanker skruer op for udsalg i shipping

Mens den tyske banksektor er fanget med op mod 100 mia. dollars i gæld til shipping, tager flere tyske banker nye ideer i brug for at komme af med de tunge udlån til industrien, skriver Reuters.

Seneste Offshore

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere