ShippingWatch

Subsea 7 bestiller skib i Holland

Offshore- og installationsrederiet har indgået en aftale med et hollandsk værft om et nyt kabellæggerskib. Omkostningerne forventes at lande på under 300 mio. dollars, lyder det fra Subsea 7, der oplever flere udbud i markedet.

Subsea 7 har indgået en aftale med det hollandske værft Royal IHC, som efter planen skal bygge et kabellæggerskib (reel-lay) med tilhørende rørlægningsudstyr.

Det fremgår af en meddelelse fra offshore- og installationsrederiet.

Omkostningerne relateret til konstruktionen af skibet ventes at lande på under 300 mio. dollars. Den endelige aftale med det hollandske værft forventes at falde endeligt på plads inden årets udgang, når Subsea 7's bestyrelse har givet sin endelige godkendelse.

Det nye skib, som ifølge aftalen vil blive leveret i starten af 2020, vil afløse et andet fartøj i flåden, som forventes at blive trukket ud af markedet.

"Vi har fjernet tre ejede skibe fra vores flåde i de sidste to år og vil fortsat aktivt styre vores flådesammensætning. Den forventede gradvise genopretning af markedsaktiviteten og anvendelsen af ny omkostningseffektiv teknologi understøtter denne investeringsbeslutning, som vil gøre det muligt for Subsea 7 at deltage i nye muligheder, der allerede er synlige på markedet," lyder det fra CEO Jean Cahuzac.

Generelt oplever Subsea 7 flere udbud i markedet, lød det fra storaktionær Kristian Siem i det interview, ShippingWatch bragte tidligere på ugen.

"Subsea 7 oplever flere udbud. Siem Offshore har sikret sig noget mere arbejde, men til lave rater. Begge selskaber er heldige med kontrakter i ordrebogen, og begge selskaber er involveret i udviklingen i offshore vind, hvor der er fremdrift, og hvor nogle af vores ressourcer sandsynligvis vil fortsætte med at have arbejde," sagde Siem til ShippingWatch.

Kristian Siem: Konkurs bør føre til udskiftning i toppen

Medie: Offshoreselskaber kæmper om mia-kontrakt

Subsea 7 får forlænget kontrakter for millioner

 

Forsiden lige nu

Christian Levin har solgt sit sidste skib

Christian Levin, stifter og ejer af XO Shipping, har ifølge Vesselsvalue.com nu solgt det sidste af de to skibe, han købte omkring årsskiftet 2013-2014. Begge skibe var ejet i separate selskaber og er solgt under købsprisen.

Seneste Offshore

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere