ShippingWatch

A2Sea er nu solgt til ny belgisk ejer

Dong Energy og Siemens' servicerederi A2Sea er officielt blevet solgt til belgiske GeoSea, som er en del af konglomeratet Deme Group. Dansk direktør glæder sig over opkøbet.

Servicerederiet A2Sea er formelt blevet en del af GeoSea. De relevante myndigheder har godkendt belgiernes køb af rederiet, der hidtil har været ejet i joint venture af Dong Energy og Siemens.

Det oplyser A2Sea.

"Vi er meget glade for at byde vores nye ejer, GeoSea, velkommen. GeoSea er en velkendt og højt respekteret entreprenør inden for havvind. For begge selskaber er sikkerhed af altoverskyggende betydning, og derudover sætter vi en ære i at levere projekter til vores kunders fulde tilfredsheld. Vi ser frem til samarbejdet og til at trække på erfaringerne fra vores nye kollegaer i GeoSea," siger adm. direktør Michael Glavind.

Den nye belgiske ejer er igen ejet af det belgiske konglomerat Deme Group, der især er stor inden for olie- og gasindustrien. GeoSea gør sig dog lige som A2Sea primært i havvind, lige som selskabet har skabt sig en niche inden for opførelse af moler.

A2Sea blev solgt i juli efter angiveligt flere års forsøg fra de nu tidligere ejere.

Servicerederiet har trods ejerskab af den største projektudvikler og den største havmølleproducent haft mere end svært ved at levere profit i de seneste år, lige som dets flåde har været udfordret i forhold til at følge med udviklingen af de stadig større havmøller.

"Se havvind som en erhvervsstyrke"

Siemens og Dong sælger A2Sea

A2Sea siger farvel til topchefen

 

Forsiden lige nu

Christian Levin har solgt sit sidste skib

Christian Levin, stifter og ejer af XO Shipping, har ifølge Vesselsvalue.com nu solgt det sidste af de to skibe, han købte omkring årsskiftet 2013-2014. Begge skibe var ejet i separate selskaber og er solgt under købsprisen.

Seneste Offshore

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere