En fyringsrunde kastede grus i maskineriet, da Maersk Supply Service skulle forberede sig på at slæbe to skibe, som endte med at synke på vej til ophugning sidste år.

Der blev ikke lavet en tilstrækkelig overlevering i forbindelse med fyring af nøgle-medarbejderen"

— Hanna Barbara Rasmussen, post.doc., Center for Maritim Sundhed og Samfund ved SDU
Blandt andet blev den maritime inspektør, som stod for at vurdere sikkerheden, fyret to måneder før, at skibene forlod Fredericia og satte kurs mod Tyrkiet i december 2016.

Afskedigelsen var en del af en større spareøvelse, som rederiet gennemgik sidste år. Cirka 400 medarbejdere blev fyret, mens flere ansatte blev flyttet til nye teams.

Besparelserne blev samtidig en medvirkende faktor til ulykken, vurderer en forsker i maritim sikkerhed, som har læst havarirapporten fra Den Maritime Havarikommission.

"Der blev ikke lavet en tilstrækkelig overlevering i forbindelse med fyring af nøglemedarbejderen. Pågældende blev fyret uden at få mulighed for at videregive sit arbejde. Det betød, at man mistede ufatteligt meget viden, og det har spillet ind på forløbet som en af flere årsager," siger Hanna Barbara Rasmussen, post.doc. ved Center for Maritim Sundhed og Samfund ved SDU, som blandt andet forsker i forebyggelse af ulykker i offshoreindustrien.

Fyring skabte kommunikationsbrist

I sin rapport påpeger Den Maritime Havarikommission, at den maritime inspektør blev bedt om at forlade sin arbejdsplads samme dag, som han blev fyret. Han fik ikke mulighed for at overlevere sit arbejde.

I den her situation er kommunikationen blevet besværliggjort af, at en central medarbejder forlod selskabet midt i forløbet"

— Hanna Barbara Rasmussen, post.doc., Center for Maritim Sundhed og Samfund ved SDU
I stedet blev opgaven videregivet til en elev, en såkaldt shipping trainee, der arbejdede under opsyn af en overordnet.

Da eleven fik adgang til den fyrede medarbejders forberedelser, troede han fejlagtigt, at der var tale om et færdigt stykke arbejde. En kommunikationsbrist, der fik betydning for ulykken.

"Kommunikation er altafgørende i sådan en situation. Det hele handler om kommunikation. Og i den her situation er kommunikationen blevet besværliggjort af, at en central medarbejder forlod selskabet midt i forløbet," siger post.doc. Hanna Barbara Rasmussen til ShippingWatch.

"Det er selvfølgelig nemt at sige bagefter. Men jeg ser det som et eksempel på, at der har været uforudsigelige konsekvenser ved besparelserne. Man troede, at man effektiviserede, men i virkeligheden har det været med til at trække vigtig viden ud af selskabet. Det er lidt det samme, som vi eksempelvis har set med sagerne i Skat," siger hun.

Valgte billigste løsning

Det var halvandet år med lav oliepris og besparelser hos energiselskaberne, som fik Maersk Supply Service til at sætte gang i spareøvelsen.

Ulykken

Maersk Shipper og Maersk Searcher sank 22. december, da de blev slæbt efter et tredje skib, Maersk Battler

Alle tre skibe sejlede under dansk flag (DIS) og var på vej til ophugning i Tyrkiet

De to skibe, som sank ligger nu på havets bund, mens Maersk Battler er blevet ophugget

Foruden de 400 medarbejdere valgte rederiet også at sælge en større del af flåden. Blandt de frasolgte skibe var de to fartøjer, Maersk Shipper og Maersk Searcher, som endte med at synke, da de blev slæbt side om side efter et tredje skib, Maersk Battler.

Det økonomiske hensyn spillede også ind i valget af metoden til at bugsere de to skibe. To eksterne eksperter anbefalede rederiet at vælge en anden løsning end at slæbe dem side om side. En alternativ mulighed kunne have været at slæbe skibene efter hinanden.

Den løsning var imidlertid for dyrt, mente rederiets ledelse ifølge havarirapporten, fordi metoden krævede, at der var en besætning om bord på to skibe frem for et. Blandt andet derfor blev den billigste løsning valgt, selv om den bliver beskrevet som "ukonventionel" i havarirapporten.

Den Maritime Havarikommission peger desuden på, at beslutningen om at slæbe skibene side om side var "et af de mest indflydelsesrige valg" i de begivenheder, som førte op til ulykken.

Maersk-direktør: Besparelser uden betydning

Maersk Supply Service mener dog ikke, at besparelserne har haft nogen betydning for ulykken.

Det understregede COO Claus Bachmann i et interview med ShippingWatch i sidste uge, da Den Maritime Havarikommission offentliggjorde sin rapport.

"Som nævnt er det en række faktorer, som førte til ulykken, og man kan ikke udpege en enkeltstående årsag. Vi måtte tilpasse os markedet ligesom alle andre selskaber, og vi var i en situation, hvor vi skulle lave nogle organisatoriske forandringer, men det har ikke påvirket den måde, hvorpå vi sendte de tre skibe af sted på," sagde han.

Nu skal ansvaret for Maersk-forliset granskes

Maersk-skibe stødte sammen i 36 timer før dramatisk forlis

Styrelse rejste tvivl om ophugget Maersk-skib

Sunkne Maersk-skibe indeholder tonsvis af olie