ShippingWatch

Seadrills problemer har sendt børsværdien i bund

Aktiekursen for John Fredriksens boreselskab Seadrill er forud for offentliggørelsen af halvårsregnskabet torsdag på det laveste niveau i fem år, og alene i år er børsværdien dalet med mere end 90 pct.

Seadrill kæmper i øjeblikket med en restrukturering, som skal falde på plads i begyndelsen af september.

Hvordan den ender, vil være vigtigt for aktionærerne, der i øjeblikket ikke har stor tiltro til John Fredriksens boreselskab. I hvert fald ikke, hvis man ser på aktien for selskabet, der er noteret på Oslo Børs.

Aktiekursen onsdag eftermiddag er på 2,05 norske kroner, og det er det laveste niveau i fem år. Alene siden årsskiftet er kursen faldet med 92,9 pct. og har reduceret selskabets børsværdi til i dag at ligge på 1,07 mia. norske kroner.


Seadrills aktiekurs siden årsskiftet. Kilde: Oslo Børs.

John Fredriksen, der kontrollerer Seadrill, har af flere omgange de seneste måneder betonet, at han og selskabets ledelse arbejder i døgndrift på at sikre rigselskabets overlevelse.

Planen er at nå at lande en restruktureringsaftale inden midten af september, hvor selskabets kreditaftaler lander. Hvorvidt det vil lykkes uden brug af konkursbeskyttelse, er uvist.

Seadrill isolerer rigselskab under højspændte gældsforhandlinger

I slutningen af juli forberedte John Fredriksen sine investorer på, at selskabet og dermed investorerne vil skulle tage flere tab.

"Det er sandsynligt, at den omfattende restruktureringsplan vil kræve en væsentlig nedskrivning eller konvertering af vores obligationer samt nedskrivning og tab for andre interessenter, herunder skibsværfter. Som et resultat af det, forventer selskabet i øjeblikket, at aktionærerne sandsynligvis vil få minimal genopretning for deres eksisterende aktier," skrev Seadrill i en meddelelse.

Seadrill aflægger regnskab torsdag d. 24. august for første halvår.

Rigselskaber vil opruste på digitale løsninger

Seadrill isolerer rigselskab under højspændte gældsforhandlinger

Seadrill henter tid til restrukturering

Seadrills problemer har sendt børsværdien i bund

 

Forsiden lige nu

Her er ugens bedste historier fra ShippingWatch

Monjasa-retssagen rullede videre, mens tre store danske rederier aflagde regnskab, Torm annoncerede ansøgning om børsnotering i New York, og regeringen kom med vækstpakke i løbet af ugen. Alt sammen noget, der blev til overskrifter på ShippingWatch.

Seneste Offshore

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere