ShippingWatch

Dansk offshore venter mere forretning efter Maersk-salg

Efter først salget af Dong E&P og nu Maersk Oil er der skabt en klarhed i branchen, som flere aktører har ventet længe på. "Det kan helt klart åbne muligheder," siger CEO i Rambøll Olie & Gas, John Sørensen, til ShippingWatch. Esbjerg Havn regner med flere aktiviteter.

Salget af Maersk Oil til franske Total bliver mødt med optimisme hos de danske virksomheder, som lever af oliebranchen.

Som jeg forstår det, vil man gøre Danmark til regionalt hub for aktiviteterne i Danmark, Norge og Holland, og det kan helt klart åbne muligheder"

John Sørensen, direktør, Rambøll Olie & Gas
Først og fremmest er det positivt, at der nu kommer ro om fremtiden i den danske del af Nordsøen, efter at Dong Energy og Maersk-gruppens olieforretninger har fundet nye ejere.

Offshorebranchen hæfter sig dog især ved, at Total lægger op til at gøre Danmark til sit hovedkvarter for sine aktiviteter i Nordsøen. Og det kan føre til flere opgaver for danske selskaber, vurderer en række aktører overfor ShippingWatch.

"Jeg synes jo, at det er positivt, at et stort internationalt selskab skal overtage aktiviteterne. Det betyder, at de vil have fortsat fokus på udviklingen. Og som jeg forstår det, vil man gøre Danmark til regionalt hub for aktiviteterne i Danmark, Norge og Holland, og det kan helt klart åbne muligheder," siger John Sørensen, direktør i ingeniørvirksomheden Rambøll Olie & Gas.

"Det er bestemt en spændende udvikling, som vi vil følge tæt, indtil det falder på plads," siger han til ShippingWatch.

Flytter hovedkvarter til Danmark

Det er endnu uklart præcist, hvordan Total vil lede sine aktiviteterne i Nordsøen fra Danmark.

Mandag oplyser Maersk Oil dog til Sysla.no, at Total flytter sit regionale hovedkontor fra norske Stavanger til København, mens det nybyggede kontor i Esbjerg får ansvar for den danske del af Nordsøen. Et skridt som Totals topchef bekræftede på en telekonference mandag.

På Esbjerg Havn vækker det glæde, at Danmark nu får en fremtrædende rolle i Totals nordeuropæiske forretning.

"Jeg har også noteret mig, at de ser Esbjerg som en vigtigt del af deres forretning fremover, og det kunne tyde på, at vi får et højere aktivitetsniveau her i byen fremover," siger havnedirektør Ole Ingrisch til ShippingWatch.

Danske Maritime, som samler danske leverandører til den maritime industri, ser også positivt på mandagens salg, som løber op i 47 mia. kr.

"Der kommer en stor international virksomhed på banen, som har lovet af arbejde ud fra Danmark. Vi har heldigvis kompetente virksomheder herhjemme, og vores forventning er, at de fortsat vil kunne bidrage til aktiviteterne. Vi kan håbe på, at der vil blive foretaget investeringer, både herhjemme og andre steder, hvor Total kan se, at danske virksomheder kan gøre en forskel, " siger adm. direktør Jenny Braat.

Vigtigt med afklaring

Med salget af Maersk Oil og Dong Energys olieforretning til et schweizisk selskab tidligere på året betyder, at de to danske oliegiganter nu er kommet på udenlandske hænder.

Det vækker dog ikke bekymring hos den danske offshoreindustri, at ejerskabet ikke længere er dansk.

Det er uhyre vigtigt, at vi har fået afklaring på begge salg i Maersk og Dong"

Ole Ingrisch, direktør, Esbjerg Havn
"Det vigtigste er, at man får afklaring på noget usikkerhed, som har været i branchen. Så er det mindre vigtigt, hvor ejerne kommer fra. Og jeg kunne bestemt forestille mig værre scenarier end Total. Det er en stort virksomhed med masser erfaring og styr på tingene," siger John Sørensen, direktør i Rambøll Olie & Gas.

Samme melding lyder fra havnedirektøren i Esbjerg Havn.

"Det er uhyre vigtigt, at vi har fået afklaring på begge salg i Maersk og Dong. Det giver mere ro på havnen og om fremtiden. Jeg er sådan set ret positiv over det, jeg har hørt i dag," siger Ole Ingrisch til ShippingWatch.

Maersk Oil har for nyligt gennemført en spareplan, som kostede 160 stillinger, mens hovedkvarteret i København blev lukket ned.

Maersk Oil sælges til franske Total i milliardhandel

Skou efter salg: Vigtigt med fortsat fokus på Nordsøen

Minister om salg af Maersk Oil: "Det er en lidt speciel dag"

 

Forsiden lige nu

Christian Levin har solgt sit sidste skib

Christian Levin, stifter og ejer af XO Shipping, har ifølge Vesselsvalue.com nu solgt det sidste af de to skibe, han købte omkring årsskiftet 2013-2014. Begge skibe var ejet i separate selskaber og er solgt under købsprisen.

Seneste Offshore

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere