ShippingWatch

Egypten fastholder pres på Qatar og fortsætter blokade

Den egyptiske præsident, Abdel Fattah al-Sisi, siger mandag, at hans regering vil fastholde blokaden mod Qatar, som fire arabiske lande har indført, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Qatar må fortsat finde sig i blokaden fra de arabiske lande. Den egyptiske præsident, Abdel Fattah al-Sisi, siger mandag, at hans regering vil fastholde blokaden mod Qatar, som fire arabiske lande har indført, skriver nyhedsbureauet Reuters.

"Egypten vil stå ved sin beslutning og vil ikke ændre den," siger Sisi på en konference i Alexandria.

"Vores udholdenhed alene, vores holdning og denne blokade er et pres i sig selv," siger han.

Saudi-Arabien, Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater og Egypten afbrød de diplomatiske forbindelser til Qatar 5. juni. De fire boykotlande opstillede 23. juni en liste med i alt 13 specifikke krav til Qatar.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 14 dage

De krav er dog senere omformuleret, således at Qatar skal acceptere seks bredt formulerede principper.

Disse omfatter ifølge nyhedsbureauet AFP en forpligtelse til at bekæmpe terrorisme og ekstremisme samt et stop for provokationer og for at opildne til konfrontation og konflikt.

Qatar har tidligere afvist at efterkomme krav, som truer dets suverænitet eller er i strid med folkeretten.

Udmeldingen fra Egyptens præsident kommer, samtidig med at den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, besøger Qatar for at forsøge at finde en løsning på konflikten, skriver nyhedsbureauet AFP.

Fire lande omformulerer krav til Qatar i boykot-strid

Arabiske landes Qatar-boykot vil vare ved og blive udvidet

Arabiske lande modtager svar på deres 13 krav til Qatar

 

Forsiden lige nu

Norsk rederchef bliver søfartsrådgiver i FN

Sturla Henriksen, afgående direktør for Norges Rederiforbund, får nyt job i FN fra årsskiftet. Her skal han være med til at styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og myndighederne.

Tilsyn efterforsker dødsulykke på Maersk-rig

De norske myndigheder har åbnet en officiel undersøgelser af dødsulykken på Maersk Interceptor. En person omkom i sidste uge under ulykken på riggen, som er ejet af Maersk Drilling.

Seneste Offshore

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere