ShippingWatch

Maersk Drilling får løftet pegefinger efter norsk inspektion

Maersk Drilling har fået en løftet pegefinger af de norske myndigheder for mangel på sikkerhed på en af sine borerigge.

A.P. Møller-Mærsks borerigselskab Maersk Drilling har fået en løftet pegefinger af de norske myndigheder for mangel på sikkerhed på en af sine borerigge.

Det skriver branchemediet Energy Voice, efter at Petroleumstilsynet på en inspektion fandt problemer med håndteringen af beredskabet i forhold til nødsituationer på Maersk Drillings borerig Intrepid, der er i arbejde for franske Total i den norske del af Nordsøen.

Blandt andet vurderede tilsynet, at der var mangler forbundet med "træningen af nødsituationsberedskabet offshore, vedligeholdelse af døre og beredskabsudstyr, designet og opfølgning af fire brandstationer, sikring af løst udstyr, belysning til nødsituationer, beredskabsevalueringer og eksponering mod kemikalier".

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 14 dage

Problemer med styring af tændingskilder samt helikopterdækket og udgange fra løfteaksler blev også markeret, skriver Energy Voice.

Petroleumstilsynet har givet Maersk Drilling indtil 1. september til at forklare, hvordan selskabet vil rette op på problemerne.

I en udtalelse fra Jakob Korsgaard, der er direktør hos Maersk Drillings norske afdeling, bliver det understreget, at selskabet "aldrig vil risikere noget i forhold til sikkerheden hos medarbejderne eller miljøet", samt at fejlene og manglerne "er blevet noteret", så Maersk Drilling er i gang med at tage fat på anbefalingerne.

Maersk Drilling indgår fast it-aftale med amerikanere

Maersk Drilling-kunder dropper optioner på to rigge

Konkurrenters fusion holder døren åben for Drilling-salg

 

Forsiden lige nu

Seneste Offshore

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere