Det amerikanske offshorerederi Tidewater har fået grønt lys til sin redningsplan og ser nu ud til at slippe af med en milliardgæld.

Det børsnoterede selskab skriver i en meddelelse, at det har fået godkendt sin plan om en restrukturering af en domstol i Delaware.

Vi er meget glade for, at retten har bekræftet vores plan inden for en relativt kort tidfrist"

— Jeffrey M. Platt, CEO, Tidewater
Det sker efter, at Tidewater søgte om konkursbeskyttelse i midten af maj for at få rettens accept af den aftale, selskabet har indgivet med sine kreditorer.

"Vi er meget glade for, at retten har bekræftet vores plan inden for en relativt kort tidfrist," udtaler CEO Jeffrey M. Platt.

Reorganiseringsplanen støttes af långivere, som sidder på omkring 60 pct. af det udestående lånebeløb i selskabets kreditaftale. Tidewater har tidligere udtalt, at den kan gennemføres på cirka 45 dage.

Tidewater har været i problemer igennem længere tid på grund af de dårlige tider på markedet for supply-skibe. Men nu kan selskabet altså være på vej mod bedre tider.

Tidewater søger om konkursbeskyttelse i USA

Tidewater uden bankaftale efter kæmpe underskud

Supply-kæmpe dykker på konkursrisiko