Den norske olieselskab Statoils cheføkonom er ærgerlig over præsident Donald Trumps beslutning om at trække USA ud klimaaftalen fra Paris.

Beslutningen illustrerer, hvor vanskeligt det er at få verdens lande til at arbejde sammen om et fælles mål som at bekæmpe klimaforandringer, selv om alt accepteret viden peger på, at det er det rigtige at gøre.

Det sagde cheføkonom Eirik Wærness på et møde i Bruxelles onsdag, skriver Dagens Næringsliv. Her kaldte Wærness den republikanske præsidents beslutning for "forfærdeligt ærgerligt."

Men problemet er, at det forsinker en proces, som allerede går for langsomt"

— Eirik Wærness, cheføkonom, Statoil
Eirik Wærness tror dog på, at USA på sigt vil nedbringe sin udledning af drivhusgasser.

"De amerikanske udslip er faldet de sidste år, lidt på trods af manglende politik. Det er markedet, som har drevet det. Delstaterne har relativt stor myndighed til at føre deres egen politik. Nogen af byerne kommer til at gøre det samme. Så på langt sigt, tror jeg ikke, at det her betydning for udslippet," siger cheføkonomen til nyhedsbureauet NTB.

"Men problemet er, at det forsinker en proces, som allerede går for langsomt," siger han.

292 amerikanske borgmestre, herunder fra USA's ti største byer, har bedt FN om lov til at tilslutte sig Paris-aftalen. Det sker som en trodsreaktion mod Donald Trumps beslutning om at trække landet ud af aftalen.

Samtidig er EU og Kina rykket tættere på hinanden og ser nu ud til at danne fælles front i kampen mod klimaforandringerne.

Økonomisk strid spænder ben for EU og Kinas klimaerklæring

Redere: Trumps exit fra klimaaftale kan skade skibsfarten

Trump trækker officielt USA ud af global klimaaftale

EU og Kina vil holde fast i klimamålene fra Paris