Statoil kan være på vej til at reducere antallet af medarbejdere med 500 i løbet af de næste tre år, skriver Stavanger Aftenblad ifølge TDN Finans.

Samtidig varsler Shell Norge, at det vil afskedige 231 personer, skriver Aftenposten.

I Statoils tilfælde er der truffet beslutning om en medarbejderreduktion på 350, hvilket olieselskabet også bekræfter. Statoil håber på, at gennemføre besparelserne ved hjælp af naturlig afgang.

Ifølge fagforeninger lægges der op til at beskære med yderligere 212 personer.

Statoil leverede i sidste måned en markant skuffelse til aktiemarkedet med sit regnskab for fjerde kvartal, da selskabet præsenterede et justeret nettounderskud på 40 mio. dollar.

Olieselskabet havde i kvartalet nedskrivninger, der beløb sig til 2,3 mia. dollar.

Aker og Kvaerner vinder milliardkontrakter for Statoil  

Statoil hyrer en bunke offshorerederier ind  

Statoil får ja til milliardudbygning i Nordsøen