Ifølge CEO i Royal Dutch Shell, Ben van Beurden, vil olieselskabet firdoble produktionen af olie og gas i Brasilien inden udgangen af 2020, siger Ben van Beurdan mandag, skriver Reuters.

Allerede tilbage i januar, da Shells køb af BG Group faldt endeligt på plads, sagde Ben van Beurden til pressen, at man ville fokusere på Brasilien.

"Vi tror på et stærk grundlag i Brasilien og de grundlæggende kvaliteter i deres geologi. Vi vil se en betydelig del af vores produktion komme fra Brasilien" sagde Ben van Beurden i januar, ifølge Reuters.

Med købet af BG Group seksdoblede Shells olieproduktion i regionen til omkring 240.000 tønder olie og gasækvivalenter om dagen (boepd), 13 procent af Shells samlede daglige produktion på 1,8 millioner tønder olie- og gasækvivalenter. En firdobling af den brasilianske produktion vil betyde en daglig produktion på cirka en million tønder olie og gas fra offshore i Brasiliens farvand.

Det brasilianske sats hænger blandt andet sammen med, at en del af aktiviteterne i BG Group allerede findes i Brasilien, og at man derfor vil bruge det som afsæt. Derudover besluttede Shell i 2013 at købe 20 procent af Libra offshore-projektet ud for Brasilien og øgede derved sin tilstedeværelse i området. Libra-projektet vurderes at gemme på 12 milliarder tønder olie- og gasækvivalenter (boe), der ligger under et lag af mineralske salte.

Udmeldingen om Shells interesse for Brasilien sker på et tidspunkt, hvor landet oplever den værste recession i flere årtier og oliepriserne har ændret ved udsigterne til at drage nytte af landets oliereserver i undergrunden. Derudover er det nationale olieselskab Petrobras lagt ned af beskydninger om korruption, der har bremset udviklingen i olie- og gasprojekter.

Prislappen på udviklingen af Libra-projektet er af den brasilianske regering beregnet til at være 40 milliarder dollars, hvoraf Shell skal afholde en femtedel.

Shell leverer dårligste resultat siden 2004  

Shells aktionærer siger ja til megafusion  

Shell afskediger 10.000 ansatte efter opkøb