ShippingWatch

Opec: Intet planlagt møde om produktionsstop

Ifølge Bloomberg er der ingen planlagte møder i Opec, hvor en nedtrapning af olieproduktionen er på dagsordnen. Russisk udmelding sendte olieprisen op.

Delegerede fra Sammenslutningen af Olieproducerende Lande, Opec, afviste torsdag eftermiddag, at der skulle være planlagt et møde for at drøfte produktionsnedskæringer. Det skriver Bloomberg News.

Det var tidligere torsdag ellers meldinger fremme om et forestående møde, efter at den russiske olieminister, Alexander Novak, angiveligt havde sagt, at Rusland var villige til at mødes med gruppen i februar for at koordinere politikken for produktionen.

Fire Opec-delgerede oplyser imidlertid, at de endnu ikke har hørt om planer for drøftelser, skriver Bloomberg.

"Det er muligt, at Rusland vil vejre stemningen hos Opec-medlemmerne for at finde ud af, hvordan de vil respondere på ideen om sådanne nedskæringer," siger Jason Bordoff, direktør hos center for global energipolitik hos Columbia University, til Bloomberg News.

Prisen på en tønde Brent-olie er torsdag steget 2,8 pct. til 34,03 dollar, efter at prisen tidligere på eftermiddagen var oppe at runde 35,84 dollar efter de første skriverier om et forestående Opec-møde.

Opec indkalder til drøftelser af olieprisens kollaps

IEA: Markedet risikerer at drukne i olie

Iran kan sende olieprisen endnu længere ned

Forsiden lige nu

Nu begynder ankesagen om omfattende svindel i Monjasa

Det kostede Monjasa-stifter Jan Jacobsen en fængselsstraf på 3,5 år og Monjasa en bøde på 10 mio. kr., da de blev dømt for omfattende bedrageri sidste år i byretten. Nu begynder ankesagen ved Vestre Landsret.

Seneste Offshore

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere