Det John Fredriksen-ejede offshoreselskab Seadrill mangler mindst 2,5 milliarder dollars (17 milliarder kroner) i finansiering frem mod 2018 og er dermed ved at løbe panden mod en gældsmur. Det skriver Bloomberg på baggrund af en rapport fra Nordea AB.

I rapporten skriver den Oslo-baserede analytiker Janne Kvernland ifølge Bloomberg, at refinansieringen af selskabet sandsynligvis vil indebære en kapitaludvidelse på omtrent en milliard dollars, små syv milliarder kroner.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

Ligesom mange andre selskaber er Seadrill blevet ramt af den nedtur i offshoremarkedet, der er indtruffet efter olieprisens fald.

"Seadrills gældsstruktur har været baseret på en antagelse af, at bull-markedet ville vare ved. Dets eksistens er nu truet af et isbjerg af gæld, er nærmer sig," skriver Janne Kvernland ifølge Bloomberg og konkluderer, at selskabets skæbne ligger i hænderne på kreditorerne.

Ifølge Nordea skulle Seadrill være i stand til at dække renter og afskrivninger fra driften, men ikke tilbagebetalingen af 948 millioner dollars i obligationslån og banklån på 1,2 milliarder dollars, som forfalder i 2017.

I Seadrill udtaler CEO Per Wulff i en mail til Bloomberg, tilbagebetalingen af obligationer med forfald i september 2017 "er en af hovedprioriteterne for selskabet."

Seadrill får pusterum med udskudte boreskibe  

Nordea: Maersk Oil må skære endnu mere i 2016  

John Fredriksen selskab trak Oslo Børs ned i 2015