ShippingWatch

Farstad varsler nye nedskæringer

Offshorerederiet Farstad har i dag meddelt sine medarbejdere, at en sparerunde kommer til at få konsekvenser for kontoret i Aalesund. Manøvren skal ruste rederiet til fremtiden, siger CEO.

Det norske offshorerederi Farstad Shipping har i dag fortalt sine medarbejdere, at der er iværksat et initiativ, som skal reducere de administrative omkostninger på rederiets hovedkontor i Aalesund. Det skriver rederiet i en børsmeddelelse.

"Den nuværende markedssituation er udfordrende. For at styrke selskabets konkurrencedygtighed arbejder vi løbende på at holde omkostningerne på det rette niveau," siger Farstads CEO, Karl-Johan Bakken i meddelelsen.

Farstad er hårdt ramt af krisen i offshoresektoren. Rederiet, der er blandt de ældste i branchen, har måttet lukke kontoret i Aberdeen, sælge ældre skibe og har i øjeblikket syv skibe lagt op i venten på, at markedet genfinder en balance mellem udbud og efterspørgsel.

"Ved at iværksætte disse foranstaltninger forbereder vi os til fremtiden. Vores avancerede flåde såvel som vores tilrettede organisation med stor ekspertise vil sikre vores rolle som en ledende spiller i vores industri," siger Karl-Johan Bakken i dagens børsmeddelelse.

I et interview med ShippingWatch kort før jul afviste Karl-Johan Bakken ikke, at 2016 vil komme til at byde på konsolideringer i offshorebranchen, der er præget af mange nye skibe, mange ejere og stor gæld. Han ville dog ikke kommentere på, hvorvidt Farstad har været i konkrete samtaler angående konsolideringer.

Farstad kan blive tvunget til fyringer i 2016

Farstad vinder offshore-kontrakter i Brasilien

132 supplyskibe kan miste kontrakter i Brasilien i år

Forsiden lige nu

Seneste Offshore

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere