ShippingWatch

Olieprisen falder efter iransk udmelding

Iran vil øge olieeksporten hastigt, når sanktionerne mod landet ophæves i starten af 2016. Landets eksport kan løftes med omkring 500.000 tønder om dagen.

Efter pæne prisstigninger i sidste uge har olieprisen mandag genoptaget den negative tendens, som har præget store dele af 2015. Baggrunden er ifølge Bloomberg News meldinger fra Iran, om at landet vil øge olieeksporten hastigt, når sanktionerne mod landet ophæves i starten af 2016.

Ifølge chefen for det nationale olieselskab vil Irans eksport kunne løftes med omkring 500.000 tønder om dagen allerede inden for en uge, efter at sanktionerne ophæves. På seks måneders sigt er der indgået aftaler om at løfte eksporten med hele 1 mio. tønder om dagen.

Målsætningen er ifølge landets olieminister Bijan Namdar Zanganed at nå tilbage på samme eksport, som var gældende inden sanktionerne blev indført i slutningen af 2011, det vil sige omkring 2,5 mio. tønder om dagen.

Prisen på en tønde nordsøolie, Brent, falder mandag med 2,3 pct. til 37,03 dollar. Tilsvarende ligger prisen på en tønde af den amerikanske referenceolie, West Texas Intermediate 2,7 pct. lavere i 37,07 dollar.

Goldman Sachs: Olieprisens fald vil først stoppe ved 20 dollar

Iran går efter en tiendedel af det globale gasmarked

Irans præsident: Sanktioner hæves inden nytår

 

 

Forsiden lige nu

Norge takker nej til invitation fra Opec

Opec har inviteret en lang række af olieproducerende lande til at deltage i sammenslutningens møde i Wien, hvor en forlængelse af produktionsloftet står øverst på dagsordnen. Norge har takket nej til at være med.

Tysk olieselskab vil skyde over 15 mia kr i norsk sokkel

Tyske Wintershall vil over de næste år investere omkring 20 mia. norske kr. svarende til 15,5 mia. kr. i norsk sokkel, fortæller Hugo Dijkgraaf, managing director for olieselskabets norske aktiviteter, ifølge det norske medie Sysla.

Seneste Offshore

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere