ShippingWatch

Tidligere Maersk-direktør satser nu på bestyrelseskarriere

Tidligere adm. direktør i Maersk Oil, Jakob Thomasen, træder ind i bestyrelsen for det svenske olieselskab Lundin. Resten af karrieren skal have fokus på bestyrelsesarbejde, siger han.

Jakob Thomasen.

Det er godt et halvt år siden, at Jakob Thomasen forlod sin toppost i Maersk Oil i efteråret 2016. Nu er han trådt ind i bestyrelsen for det svenske olieselskab Lundin Petroleum og har besluttet sig for, at resten af hans karriere skal være målrettet bestyrelsesarbejde. Det skriver Berlingske.

Jakob Thomasen er ikke helt uvant bestyrelseslokalerne. Han er i dag bestyrelsesformand i DHI Group, en international rådgivnings- og forskningsorganisation, og siden begyndelsen af 2016 har han siddet i bestyrelsen for Københavns Universitet.

Hvorvidt han planlægger at gå ind i flere bestyrelseslokaler, fremgår ikke.

Jakob Thomasen forlod Maersk Oil i forbindelse med omlægningen af koncernen i efteråret 2016, som bl.a. indebar en opsplitning af Maersk i to forretningsområder, transport og energi. I forbindelse med strategiskiftet blev Nils Smedegaard fyret som topchef, og efterfølgende blev der også sagt farvel til finansdirektør Trond Westlie og APM Terminals' direktør, Kim Fejfer.

Forsiden lige nu

Shippingindustrien: Vi arbejder aktivt for miljøet

De store shippingorganisationer afviser hård kritik om at forhale arbejdet med bl.a. rederiernes udledning af CO2. Vi spillede en stor rolle i udviklingen af en ny miljøstrategi, fastslår ICS over for ShippingWatch.

Seneste Mennesker

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere