Faldet i søgningen til de maritime uddannelser er alvorligt, men desværre blot fortsættelsen af en udvikling vi har advaret om i årevis. Hvis erhvervet ikke for alvor lytter til de unge nu, taber Danmark en hel generation af søfarende på gulvet.

Internationalisering af det maritime arbejdsmarkedet, hvor billig udenlandsk arbejdskraft er blevet normen, har en selvforstærkende effekt.

— Bjarne Cæsar Jensen.

Jeg tror ikke, det rederierne tilbyder de unge, er det, de vil have. Resultatet ses i årets søgning til de maritime uddannelser, der for bacheloruddannelserne er faldet med 12 procent i forhold til sidste år. På Marstal Navigationsskole er optaget på skibsføreruddannelsen faldet med hele 25 procent.

Det er både trist og bekymrende. Det er også på sin vis uforståeligt, for det maritime erhverv byder på rigtigt mange gode og spændende job og erhvervsmuligheder – uanset om du vil sejle, arbejde med offshore vind, olie eller gas, have med mennesker at gøre, prøve at leve og arbejde i andre lande, eller hvis du vil gøre karriere i land. For bare at nævne et par eksempler.

Men uanset, hvor du gerne vil ende, begynder rejsen med at sejle på et skib. Det første job er derfor afgørende, og det er ofte et job som juniorofficer i handelsflåden. Et job, der af mange grunde har ændret sig, ligesom livet som sømand har ændret sig radikalt.

Internationalisering af det maritime arbejdsmarkedet, hvor billig udenlandsk arbejdskraft er blevet normen, har en selvforstærkende effekt.

Antallet af danskere per skib er faldet kraftigt og selv om de udenlandske kolleger er både gode og venlige mennesker, savner mange danskere andre landsmænd at diskutere hjemlige forhold med. Erkendelsen af, hvor langt der er blevet mellem danskerne kan være hård kost for mange aspiranter på deres første udmønstring.

De unge har også ændret sig. Så meget, at det er svært at forstå. Millennials kaldes de, dem, der er født mellem starten af 1980’erne og slutningen af 1990’erne og nu strømmer ud på arbejdsmarkedet. Deres drømme, forventninger og ønsker til arbejdslivet er helt anderledes end tidligere generationers, men skibsfarten er slet ikke fulgt med.

Spørg de unge

Erhvervet er derfor nødsaget til at spørge de unge og virkelig interessere sig oprigtigt for, hvad der er galt. Hvorfor drager det maritime ikke på samme måde længere? Erhvervet bliver nødt til ydmygt at lytte, ændre sig og tilpasse sig ungdommen af i dag.

Danskerne er ved at forsvinde ude i skibene, og de nye tal bekræfter endnu engang den udvikling.

— Bjarne Cæsar Jensen.
Sociale netværk betyder uendeligt meget. I en globaliseret verden, der ligger for de unges fødder i kraft af både avanceret kommunikationsteknologi og billige flybilletter, er det ikke særligt fedt at sidde på sit kammer ude midt på stillehavet med en smal båndbredde, langt væk fra venner og familie, sammen med nogle kolleger, man ikke selv har valgt.

Nutidens unge vil have indflydelse og de vil kunne se formålet med deres indsats. Lidt højtravende kan man sige, at de vil gøre en forskel med deres tid på Jorden. Så hvis det daglige arbejde består i at udføre opgaver andre har defineret, at udfylde tjeklister dagen lang og hvis udsigten til løbende faglig og personlig udvikling ikke er klar, så kan erhvervet glemme alt om at tiltrække morgendagens talenter.

Muligheden for at træffe egne beslutninger og påvirke eget jobindhold er taget ud af hænderne på juniorofficererne, fordi skibene også skal kunne sejles af en billigere og dårligere uddannet arbejdskraft. Derved reduceres jobbet til noget, der ikke længere tiltaler mange unge danskere.

Mange veje ind i erhvervet

Søfarten har altid haft den force, at den har plads til alle slags unge – også dem, der ikke er bogligt stærke. Mange er startet som skibsassistent og har fået et godt og givende arbejdsliv. Mange har læst videre og gjort karriere og præsteret langt over forventning – ikke mindst deres egen. Der er mange veje ind i søfartserhvervet. Det skal bevares og styrkes.

At søgningen til de maritime uddannelser er faldet med 12 pct. er ganske alarmerende, men det er vigtigt at understrege, at det desværre blot er fortsættelsen af en udvikling, hvor vi er ved at tabe en hele generation af danske søfarende på gulvet.

Søfartens Ledere har længe gjort opmærksom på, at danskerne er ved at forsvinde ude i skibene, og de nye tal bekræfter endnu engang den udvikling.

Det at sejle skal bestå som en dansk profession. Der bør derfor laves en tilbundsgående undersøgelse af om danske unge ønsker sig en karriere i det Blå Danmark og på hvilke præmisser de i givet fald vil være parate til at basere deres fremtid på en maritim uddannelse.

Det er en opgave, der bør ligge hos erhvervsministeren. Der er bred opbakning til at Danmark fortsat skal være en stor søfartsnation, og det er regeringens strategi, at vi i Danmark om en årrække skal være verdensførende indenfor autonom skibsteknologi. Skal Danmark lykkes med det, er vi nødt til at vedligeholde vores operative maritime kompetencer.

Politikernes ansvar

Det blå vækstteams anbefalinger understreger, at den maritime klynge ikke er en økonomisk klynge, men en kompetenceklynge. For at udvikle erhvervet må vi derfor udvikle de maritime kompetencer og ikke blot tælle penge.

Det er politikernes ansvar – i samarbejde med os i erhvervet – at finde frem til en model, der kan sikre, at de unge ikke vender søfarten ryggen, men vælger os til.

Hvis vi ikke er parate til det, fortjener vi slet ikke deres ansøgninger.

Bjarne Cæsar Jensen er lods i DanPilot og formand for Søfartens Ledere.