Overordnet er Søfartens Ledere enige i Vækstteamets anbefaling om at favne fremtidens skibsfart, globaliseringen og digitaliseringen af både samfundet og skibsfarten – og vi deler ambitionen om at Danmark naturligvis skal være en globalt førende søfartsnation.

Vi er meget enige med Vækstteamet i, at det er hele det maritime erhverv, der samlet udgør potentialet i den forbindelse, og ser frem til at mere og andet end antal tons dødvægt på dansk flag og rederiernes samlede valutaindsejling ikke gøres til de eneste målepunkter for succes.

Vi er derfor også meget tilfredse med, at Danmarks maritime kompetencer er gjort til et afgørende fokusområde, og vi ser frem til at se, hvordan ministeren og regeringen vil pleje og udvikle Danmarks maritime ”grundstof”.

Opgaven er at definere, udvikle og vedligeholde en kritisk masse af maritime kompetencer.

Udvidelse af DIS

Der har allerede været meget fokus på en udvidelse af DIS med forskellige offshore-skibe. Vi er enige i og parate til at se på, om DIS kan udvides til også at omfatte offshore og dermed understøtte denne del af rederierhvervet.

Vi mener dog, at udvidelsen skal ske i en anden udgave end det eksisterende DIS, som ikke er lykkedes med at sikre en positiv udvikling i beskæftigelsen af danske søfarende. Et forslag vil være at se på, hvordan man i 2000 udvidede DIS til også at omfatte danske færgerederier i international fart.

Nyt sømandsskattesystem

Når man kan konstatere, at kun 7.700 ud af de i alt 17.700 søfarende i de danske rederier er danskere, finder vi det helt naturligt, at statsstøtten, som beskrevet i EU statsstøtteretningslinjer, skal understøtte dansk beskæftigelse.

Spørgsmålet er om det nuværende DIS kan fremtidssikre Danmarks maritime kompetencer – eller om det i stedet for en knopskydning med et ”offshore-DIS”, giver bedre mening at tænke helt nyt.

Vi kan se, at mange andre landes søfarende også er ”skattestøttede” ved, at de betaler en lavere eller slet ingen skat i deres hjemlande, uanset flaget de arbejder på. Det betyder, at lønningerne ude i verden ofte er aftalt på det grundlag. Også dette gør det svært for danske søfarende og maritime specialister at konkurrere internationalt, hvis de som i dag skal betale fuld dansk skat, selvom de har arbejdet uden for Danmark i mere end halvdelen af året.

Vi bemærker at Vækstteamets anbefaling om at se på den såkaldte ”montørordning” bærer nogle af de samme tanker.

Udvidelser af DIS har tidligere været forhindret af provenubetragtninger om mistet skat. Højesteret har i DIS-sagerne i 2016 udtalt, at DIS er adskilt fra det øvrige skattesystem og at det er de søfarende – ikke rederierne – der får statsstøtten i form af nettoløn.

Da DIS blev indført i 1989 blev ca. 9.000 danske søfarende omfattet af DIS og nettoløn, som rederierne ikke indbetalte skat for. I dag ligger tallet på kun ca. 3.500.

Man kan derfor argumentere for, at der provenumæssig er plads til at øge udviklingen af vores maritime kompetencer ved et nyt, fremtidssikret system, der sætter Danmarks søfarende maritime kompetencer i spil globalt.

Fra dansk flag til dansk kontrolleret

Det vil i det hele taget være god forretning for Danmark at bruge støtte og rammevilkår til at sikre såvel en kritisk masse af nationale maritime kompetencer, men også maritime virksomheder.

Vækstteamets analyse er klar. Det som på bundlinjen betyder noget er jobskabelsen i Danmark ved, at vi er en af de førende maritime nationer. I takt med den hurtige udvikling i såvel samfundet som teknologien handler det om at være på forkant. Her er det i Søfartens Lederes øjne for snævert at kæmpe for flere skibe på dansk flag og at bevare et DIS-system, hvor danske søfarende kun kan arbejde på danske skibe.

Vækstteamet dokumenterer klart, at Danmarks styrke er hele paletten i Det blå Danmark og at vi er internationale. Rederier og shippingvirksomhederne viser med tydelighed, at de kan tjene penge på skibe på fremmedflag og med datterselskaber i udlandet.

Målet må derfor være, at de maritime virksomheder og rederier skal være danske eller have dansk tilknytning. Det betyder internationale rammevilkår og at der er tilstrækkelige maritime kompetencer og arbejdskraft i Danmark til at holde virksomhederne i landet.

Det er her, vi skal tænke i fremtidens uddannelser og et nyt ”internationalt orienteret” skattesystem for danske søfarende og maritime professionelle.

Et eksempel:

Vækstteamet anbefaler meget fornuftigt, at det er vigtigt at Danmark kommer med inden for de nye typer af skibsfart – fx deepsea mining og aqua culture, men hvordan gør man det uden kompetencer og praktisk erfaring? I dag er dansk flag altovervejende lig med containerfart og tankskibe, og med DIS er det dér, vi uddanner og beskæftiger vores maritime kompetencer. Altså i den gamle, traditionelle skibsfart.

Et offshore-DIS vil hjælpe lidt, men langtfra nok. Derfor vil den nuværende udvikling, hvor Danmarks maritime virksomheder og rederier i stigende omfang er afhængige af udenlandsk arbejdskraft, fortsætte. Til sidst vil behovet være så stort, at virksomhederne har mere ud af at flytte.

Derfor er det tid at handle på vækstteamets anbefalinger.

Nabotjek – Britain please!

Søfartens Ledere er også af den opfattelse, at i hvert fald ét af de såkaldte nabotjek, som omtales i vækstteamets anbefalinger, bør foretages i forhold til Storbritannien.

Her har man et universelt sømandsskattesystem, som britiske søfarende kan bruge, blot arbejdet er internationalt.

Det er lykkedes Storbritannien at holde en mere stabil – og faktisk to en halv gange større – masse af skibsofficerer end Danmark. Dette på trods af, at Storbritanniens samlede tonnage er mindre end vores. Set i vækstteamets optik er Storbritannien altså foran os på maritime kompetencer.

Dette skyldes måske, at Storbritannien satser mere på uddannelse af fremtidens søfarende end Danmark.

Også i det lys vil det være fornuftigt at se på et universelt og målrettet dansk sømandsskattesystem til afløsning af DIS nettolønssystemet, så unge danskere med nye maritime kompetencer kan have et globalt arbejdsmarked. I stedet for et DIS, som binder jobs til dansk flag, mens man samtidig må konstatere, at de danske rederier hyppigere vælger udenlandsk arbejdskraft end dansk.

Mange udenlandske søfarende har i dag bedre muligheder end deres danske kolleger – både på dansk og fremmedflag. Det betyder, at Danmark er i gang med at tabe kapløbet om fremtidens maritime kompetencer.

Vi ønsker som danske skibsofficerer, på samme måde som de danske rederier og maritime virksomheder, at kunne konkurrere et ”level playing field”.

Ny skibsføreruddannelse

Vi mener desuden, at der er behov for en modernisering af skibsføreruddannelsen. Vi ser gerne, at områder som økonomi, ledelse og forretningsforståelse styrkes i skibsføreruddannelsen i takt med, at den teknologiske udvikling gør det nemmere af navigere, laste og losse.

I tråd med det blå vækstteam har vi også fokus på digitalisering og mulighederne for automatisering. Vi mener derfor, at det vil være fornuftigt at udvikle skibsføreruddannelsen til også at indeholde overvågning, operation og ledelse af systemer, der bygger på kunstig intelligens.

Vi er enige i, at omdrejningspunktet også er dimensionering af de maritime uddannelser og kompetencer. Vi er derfor parate til, sammen med staten og øvrige aktører i erhvervet, at se på, hvordan vi kan forbedre uddannelserne og samtidig finde de nødvendige praktikpladser til søs, gennem fornuftige økonomiske løsninger.