ShippingWatch

"Forfejlet dansk søfartspolitik koster jobs"

Tiden er inde til at se på bundlinjen for Danmark som søfartsnation eller det, der i et regnskab er resultatet. Med andre ord Danmarks økonomiske gevinst ved at have et rederierhverv, som støttes med både tonnageskat og nettolønsordninger.

Rederiet Maersk Supply Services meddelte torsdag (18/8), at man inden for de kommende 18 måneder vil sælge eller skrotte 18 skibe og opsige 400 søfarende. Reduktionen af flåden skyldes primær den store overkapacitet i markedet for disse skibe og den samtidige afmatning i olie- og gas efterforskning og udvinding. Den afmatning kan man ikke gøre så meget ved. Men Maersk Supply meddelte også, at rederiet vil flytte fire kranskibe fra Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) til Isle of Man, ligesom rederiets 10 nybygninger – såkaldte SSV’er, eller Subsea Support Vessels, nok også vil komme på Isle of Man-flag i takt med at de bliver leveret.

Beslutningen om udflagning skyldes, at Danmark ikke vil udvide DIS-ordingen med disse nye projektskibstyper, som ikke er ren transportskibsfart. Det samme gælder i øvrigt vindmølleinstallationsskibe, som heller ikke må komme i DIS og dermed ikke omfattes af den danske nettolønsordning, hvor de søfarende aflønnes med en nettoløn, der svarer til lønniveauet efter skat. Rederiet sparer derved A-skatten for sine ansatte.

Regeringen og et flertal i Folketinget vedtog i 2015 at udvide tonnageskatteloven, så skibstyper som f.eks. Maersk Supplys SSV’er og andre specialskibe blev omfattet med virkning for 2016, men man valgte desværre ikke at udvide DIS tilsvarende.

Søfartens Ledere afgav høringssvar til støtte for at give adgang til både tonnageskat og DIS for disse nye projekt- og specialskibe – primært fordi sådanne skibe vil være fremtidens arbejdspladser for danske skibsofficerer og søfolk. Der er tale om højteknologiske skibe, som kræver både et højt kompetenceniveau hos skibsbesætningerne, og samtidig er udtryk for innovation og fremtidens skibsfart.

Skatteministerens afvisning

Skatteministeren afviste en udvidelse af DIS af økonomiske årsager; Regeringen kunne ikke finde finansiering af det provenutab, der ville opstå, såfremt søfarende på disse nye skibe skulle på en nettolønsordning.

Vi havde foretræde for Skatteudvalget for at forklare vigtigheden af at de pågældende skibstyper omfattes af DIS, og ikke mindst, hvordan det vil kunne gøres uden et provenutab for staten og samfundet.

Først og allervigtigst skal det fremhæves, at der slet ikke er noget provenutab. Det blev taget i 1989, da DIS-loven blev indført og danske rederier i stor stil flagede deres skibe ind i det nye Dansk Internationalt Skibsregister. I 1990 var der således omkring 9000 danske søfarende på DIS og nettoløn. I dag er antallet af danske søfarende i DIS kun på omkring 3500.

For det andet betyder knapheden på danske søfarende og særligt skibsofficerer som skibsførere, styrmænd og maskinmestre, at udvidelsen af DIS med de nye specialskibe blot vil flytte danske skibsofficerer fra nuværende DIS-skibe som f.eks. tank-, container- og offshore-supplyskibe, til de nye specialskibe. Altså igen, intet provenutab.

Ingen af disse argumenter bed på skatteministeren. Derfor kørte vi flere forslag i spil.

DIS-ordningen er en EU-godkendt statsstøtteordning, og et af EU's kriterier for at tillade statsstøtteordninger til skibsfartsindustrien er at ”bevare og forbedre den maritime knowhow og beskytte og fremme beskæftigelsen blandt europæiske søfolk”.

Vi mener derfor naturligvis, at en dansk statsstøtteordning burde beskytte og fremme dansk beskæftigelse. Med præmissen om europæisk beskæftigelse foreslog vi skatteudvalget og skatteministeren, at man kunne udmelde skibe fra DIS, som udelukkende er bemandet med tredjeverdens-søfarende. Dem er der unægtelig en del af, og man ville derved kunne indmelde nye specialskibe i DIS. Her har jeg mest lyst til at citere ordret fra ministerens svar:

"Jeg er således ikke enig i det anførte om, at skibe uden dansk beskæftigelse ikke længere har brug for DIS-ordningen, da udenlandske søfarende ellers kan blive beskattet i Danmark af deres lønindkomst".

Vores medlemmer i DIS synes umiddelbart – som borgere og familier i Danmark - at det er problematisk, at man ikke betaler skat. Man skal selvfølgelig huske, at det ikke er de søfarende, men deres rederier, der sparer skatten på indkomsten (de søfarende er sat på nettoløn).

Men danske DIS søfarende betaler alle andre skatter og afgifter (hus, bil, energi, moms osv.). Det gør de mange EU- og tredjeverdens søfarende i DIS ikke, da de ikke bor i Danmark, og det er værd at bemærke, at EU-søfarende med dansk ansættelse optjener sociale rettigheder i Danmark, f.eks. ret til folkepension. Det samme gør filippinske søfarende efter den nye sociale aftale mellem Danmark og Filippinerne. Så når skatteministeren vil drøfte provenutab i forhold til udvidelse af DIS med specialskibe, burde han også se på, hvordan danske søfolk – i modsætning til udenlandske søfarende- også bidrager til det danske velfærdssamfund, fordi de bor i Danmark.

Formålet med statsstøtte

Vi gav nu ikke op. Vi fremførte også argumentet fra de store erhvervsorganisationer i branchen, herunder Danmarks Rederiforening og Danske Maritime, om, at en udvidelse af DIS samtidig vil være en udvidelse af Det Blå Danmark og give en afledet vækst og beskæftigelse her i landet. Det svarede Skatteministeren også på, og jeg må ærligt indrømme, at jeg blev noget paf.

Han skrev:

"Såfremt en udvidelse af DIS-ordningen med specialskibe medfører øget aktivitet i den maritime sektor – og evt. øget beskæftigelse i følgejobs på land – er det en grundlæggende og almindelig antagelse, at det samlet set ikke medfører øget beskæftigelse på lidt længere sigt. Det lægges således til grund, at ekstra beskæftigelse i land knyttet til den maritime sektor vil fortrænge anden beskæftigelse i land, idet den samlede beskæftigelse afhænger af arbejdsudbuddet og arbejdsmarkedets funktionsområde. Det kan bemærkes, at samme antagelse også anlægges f.eks. i forbindelse med en stigning i den offentlige beskæftigelse, som således også alt andet lige påregnes at reducere beskæftigelsen i andre (private) erhverv på sigt."

Jeg synes, det er en stor fejl, at vi ikke fik udvidet DIS med flere specialskibe, og vi kan nu se, at det reelt koster jobs for danske skibsofficerer og søfolk. I Søfartens Ledere håber vi inderligt, at regeringen får handlet hurtigt, og at vi får en udvidelse af DIS på plads.

Det handler ikke kun om danske jobs her og nu. Det handler ligeså meget om at sikre, at Danmark er på forkant som søfartsnation. Vi har ikke råd til bare at satse på den traditionelle og relativt lavteknologiske transportskibsfart med bulk, tank og containerfart. Danmark er førende på den grønne omstilling, som vil komme til hele verden. Det skal være os, som er med til at sætte havvindmølleparker op i hele verden.

Ministerens svar fra december 2015 giver mig også anledning til at tvivle på formålene med statsstøtteordningerne til dansk skibsfart, og om vi i det hele taget forfølger de rigtige mål. Har regeringen helt mistet troen på, at statsstøtteordningerne kan drive vækst?

Hvor er bundlinien?

Det kommer selvfølgelig an på, hvad man gerne vil vækste. Dansk skibsfartspolitik har de seneste ti år været italesat som en succes. Vi har øget antallet af skibe og særligt bruttotonnagen på dansk flag betragteligt siden 2007 og vores rederierhverv har en valutaindtjening på over 200 mia. kr.

Men dette er alt sammen toplinje og udtryk for en stor volumen. Tiden er i mine øjne inde til at se på bundlinjen for Danmark som søfartsnation. Det som i et regnskab er resultatet – Danmarks økonomiske gevinst ved at have et rederierhverv, som støttes med både tonnageskat og nettolønsordninger.

Regeringen sidder i denne tid og ser på en 2025 plan for Danmark og jeg vil mene, at det i grove træk bør handle om at øge antallet af parcelhuse, der kan klare sig selv, betale skat og dermed bidrage til opretholdelsen af vores velfærdssamfund.

Med andre ord: Vi skal have skabt flere jobs og en reelt større arbejdsstyrke. Derfor er det enormt bekymrende, at vores skatteminister ikke tror på, at det skibsfartserhverv, som staten hvert år investerer flere mia. statsstøttekroner i, kan bidrage til at øge den samlede beskæftigelse i Danmark.

Vi har ret beset ikke tallene til at overbevise ministeren om det modsatte. Både antallet af danske søfarende og deres andel af den samlede beskæftigelse i danske skibe er for nedadgående til fordel for udenlandske søfolk. Det er svært for danske ubefarne skibsassistenter at få praktikpladser og optaget på navigatøruddannelserne er rekordlavt. Ser man på den samlede beskæftigelse i Det Blå Danmark generelt, inklusiv stillinger i land, er den også gået nedad. I 2004 udgjorde vores erhverv 2,8 % af den samlede danske beskæftigelse – i 2014 var andelen faldet til 2,2 % ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Regeringens vækstteam

Det Blå Danmark blev af den forrige regering udpeget som et af flere væksterhverv, der skal udgøre Danmarks styrkepositioner i en fortsat mere globaliseret konkurrence, og der blev nedsat et vækstteam, som skulle rådgive regeringen. Det blev til 37 handlepunkter. Inden sommerferien i år nedsatte den nuværende regering så et nyt vækstteam, som på ny skal komme med initiativer, der kan understøtte vækst.

I Søfartens Ledere er vi stolte af, at vores erhverv er udpeget til et erhverv, der skal være med til at sikre vækst i Danmark, og vi er tilhængere af DIS og tonnageskat, som grundlæggende giver dansk skibsfart mulighed for at konkurrere internationalt.

Men tiden er inde til at definere vækst. Vi skal som erhverv turde at blive målt på bundlinjen. Hvad giver vi til samfundet? Det kan i mine øjne kun ske ved at definere mål for øget dansk beskæftigelse i Det Blå Danmark – og allerhelst bidrag til at øge den samlede beskæftigelse i Danmark. Kun ved at levere på samfundets bundlinje fortjener vi som erhverv en fortsat og øget statsstøtte.

Det kommer til at tage tid. Vi kan ikke revolutionere tingene på en gang, men opsigelserne i Maersk Supply Service er ikke de sidste, hvis ikke vi kommer i gang med at tage de rigtige beslutninger. Vi skal med det samme målrette statsstøtten til de segmenter af skibsfarten, som kan øge dansk beskæftigelse i fremtiden – det vil bl.a. sige ind med specialskibe i DIS.

Og så skal vores politikere turde tro på, at vi godt kan klare os med lidt færre skibe og bruttoton under dansk flag, hvis blot erhvervet øger beskæftigelsen i Danmark.

Forsiden lige nu

Bagmandspolitiet kalder sagen mod Monjasa "usædvanlig"

SØIK erkender, at politiet kunne have fået en uafhængig vurdering af en afgørende brændstofsrapport i sagen mod Monjasa og Jan Jacobsen, der mandag blev frifundet. Det siger vicestatsadvokaten til ShippingWatch, hvor han kalder sagen "usædvanlig".

"Shippingindustrien kan være fuldstændig ændret om fem til ti år"

I løbet af det næste årti kan shippingindustrien komme til at se fuldstændig anderledes ud, skriver Danmarks Skibskredit i ny rapport. Rederierne har fået øjnene op for risikoen for mindre efterspørgselsvækst i fremtiden, siger analysechef Christopher Rex til ShippingWatch.

Advokathus må træde ud af OW-sagen

Advokathuset Bruun & Hjejle udtræder af sagen mod den tidligere daglige ledelse i OW Bunker pga. inhabilitet ifølge dagbladet Børsen. ATP bekræfter oplysningerne over for ShippingWatch.

Seneste Meninger

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere