ShippingWatch

Helsingborg Havn hiver største overskud hjem i fem år

Helsingborg Havns resultatet lød på 60,6 mio. svenske kr. for 2016 og en vækst i container og roro-trafikken. Det er det bedste resultat for havnen siden 2012.

Helsingborg Havn har for 2016 præsenteret det bedste resultatet for havnen i fem år.

"En tydelig indikation på, at vores satsninger falder vel ud og bliver modtaget positivt af branchen," siger CEO for Helsingborg Havn, Niels Vallø, i årsrapporten.

De 60 mio. svenske kr. er ikke bare det bedste resultat i fem år. Det er en seksdobling af resultatet i 2013, hvor Helsingborg Havn "kun" kunne præsentere et overskud på 10,3 mio. svenske kroner.

Også omsætningen steg for den svenske havn, og er på 373 mio. svenske kr. Dermed er omsætningen oppe på niveau med omsætningen i 2012 efter en treårig periode med en omsætning omkring 350 mio. svenske kr. i både 2013, 2014 og 2015.

Det er container og roro-trafikken, der fylder mest i Helsingborg Havns omsætning. Den del af forretningen omsatte for 207 mio. svenske kr. - 11 mio. mere end i 2015. Stigningen kommer, fordi mængden af container og roro-gods i Helsingborg Havn er steget med seks pct. til over to mio. tons.

"Skibsfarten med containere har overtaget en større del af godstransporten i løbet af de seneste årtier. Markedet er stærkt konkurrencepræget, og rederierne står en hård situation, hvor de leder efter løsninger for at holde deres omkostninger nede. Effektivitet er af stigende betydning for dem, såvel som for os," siger CEO Niels Vallø.

I alt kom næsten otte mio. tons gods igennem Helsingborg Havn i 2016. Det er en stigning på 7,6 procent i forhold til 2015. Stykgods og tørlast er procentuelt steget med henholdsvis 13,3 procent og 18,8 procent i den periode.

Det gode resultat til trods faldt antallet af passagerer og personbiler igennem Helsingborg Havn med 2 og 2,5 procent fra 2015 til 2016. Det er et fald på over 150.000 passagerer og næsten 35.000 personbiler i løbet af året.

Nabohavne ser mere trafik efter konflikten i Gøteborg

Helsingborg skal have plads til større feederskibe

Helsingborgs Hamn vandt over omkostningerne i 2014

Forsiden lige nu

Christian Levin har solgt sit sidste skib

Christian Levin, stifter og ejer af XO Shipping, har ifølge Vesselsvalue.com nu solgt det sidste af de to skibe, han købte omkring årsskiftet 2013-2014. Begge skibe var ejet i separate selskaber og er solgt under købsprisen.

Seneste Havne

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere