Det nordamerikanske containermarked er ude af den finansielle krise, konkluderer SeaIntel i en ny analyse af udviklingen i en række havne i USA.

Ifølge analysen er det især havnene på østkysten, der har fremgang i form af stigende containermængder i takt med, at flere redere har valgt at sejle gennem Suez-kanalen frem for Panama på deres services mellem Asien og USA's østkyst.

SeaIntel: Redere står til stor gevinst på udvidet Panama-kanal  

"Vi forventer, at denne udvikling vil blive intensiveret med udvidelsen af Panama-kanalen, når rederierne kan indsætte større skibe med lavere omkostninger per container, og uden at få markant længere transittider, med services direkte til de tæt befolkede områder på østkysten i stedet for at fragte container med jernbane på tværs af kontinentet," konkluderer SeaIntel.

 

Samlet set er det fortsat havnene på USA's vestkyst og de to største på hele det nordamerikanske kontinent, Los Angeles og Long Beach, der håndterer de største containermængder i Nordamerika, et af de to største containermarkeder i verden.

Maersk Line vil skyde genvej gennem Suez  

I 2012 håndterede de nordamerikanske havne omkring 42 mio. teu, en stigning på syv procent siden 2006. Det på trods af den negative konsekvens, den finansielle krise har haft for forbruget af fysiske varer overalt i verden, påpeger analysen.

De fire havne i USA, der i løbet af de sidste ti år har haft det største gennemløb af containere, er Los Angeles, Long beach, Seattle og New York/New Jersey. Af de fire amerikanske havne er New York/New Jersey den eneste, der i 2012 har passeret rekordniveauerne i 00erne, mens Savannah i Georgia ifølge SeaIntel kan siges at have leveret en toppræstation blandt de større væksthavne med markante stigninger i containermængderne i næste alle år siden 2002.    

SeaIntels analyse bygger på udviklingen i 18 af de 19 største containerhavne i USA og Canada siden januar 2012 og til og med 2012.

USAs østkyst mål for store containerskibe  

Fragt gennem Panama-kanalen falder  

Amerikanske havnearbejdere tjener langt over gennemsnittet