Langt de fleste havneterminaler i Sortehavet, der tæller lande med de højeste økonomiske vækstrater på det europæiske kontinent, vil ikke i nær fremtid blive i stand til at håndtere containerskibe på 10.000 teu eller mere, selv om fragtmængderne kan retfærdiggøre større skibe. Kun et par af havnene udvider for at blive i stand til at håndtere de større skibe i løbet af den nærmeste fremtid, viser en analyse af terminaler i Sortehavet, som SeaIntel har udartbejdet.

Russisk kæmpehavn til salg

Samtidig er produktiviteten i disse havne også lav, hvilket formentlig vil få de fleste redere til at tøve med at indsætte skibe på over 10.000 teu fra Asien til Sortehavet, fordi skibene risikerer at skulle bruge uforholdsmæssig tid i havn i forhold til f.eks. Nordeuropa, hedder det i analysen:

"Det betyder, at såfremt P3-alliancen bliver en realitet, vil yderligere 11 skibe på hver 9.600 teu blive overflyttet til Stillehavet eller Atlanterhavet og dermed give P3 (Maersk Line, MSC og CMA CGM) endnu større stordriftsfordele på disse ruter."

DP World oplyste tidligere i dag til ShippingWatch, at det ikke kun er i de store havne mellem Asien og Europa, hvor de nye gigantskibe kræver milliard-byggerier. De mindre havne er også nødt til at blive udvidet, netop fordi de vil modtage de skibe, der bliver til overs.

DP World: Gigantskibene presser havne i hele verden  

Med den aktuelle overkapacitet på Asien-Europa og indsættelse af de nye og større skibe i de kommende år, forsøger rederierne løbende at finde nye ruter til de skibe, der skal erstattes. Både fragtmængder og distance kan retfærdigøre indsættelse af større skibe mellem Asien og Sortehavet, men så længe hovedparten af havnene i regionen ikke kan håndtere dem, skal sklibene andre steder hen.

Maersk Line og franske CMA CGM har i dag de største skibe på Asien-Sortehavet, men selv de to rederiers skibe er 25 procent mindre end gennemsnittet på Asien-Europa.

Kun havneterminaler i Constanta i Rumænien og Odessa i Ukraine synes at forberede sig på containerskibe på 10.000 teu, skriver SeaIntel.    

Analyse forudser brat fald i containertransport til Nordeuropa      

OOCL varsler højere rater fra Asien til Middelhavet