ShippingWatch

Kæmpeskibene strømmer til Hamborg Havn

De nye ultrastore containerskibe giver sig tydeligt aftryk i Hamborg Havn, hvor havnen i årets første ni måneder har håndteret flere større skibe. Containerfragten til havnen er vokset, mens tørlasthandlen er stabil i forhold til sidste år.

Hamborg Havn har tydeligt kunnet mærke, at skibene i verdens containerflåde bliver større og større.

I løbet af de første ni måneder i år er der kommet 87,8 pct. flere skibe i megaklassen 18.000-20.000 teu til havnen, mens det tilsvarende tal for containerskibe i størrelsen 14.000-17.999 teu er vokset med 36,9 pct. i samme periode.

På trods af de større skibe, er den samlede containermængde, havnen håndterer, kun steget med 0,4 pct. Det skyldes, at der fortsat mangler den udgravning af Elben, som Hamborg Havn har arbejdet på at få i flere år.

"Tilpasningen af sejlrenden er essentiel for Hamborg og bør i det mindste træde i kraft. Større dybgang og forbedrede muligheder for at passere på Elben vil betyde øget sikkerhed og fleksibilitet for kontrol af trafikken på Elben og vil også skabe betydelige fordele for handelsshipping. Mega-containerskibe vil være i stand til at medtage og afgive ekstra 1.600 teu eller mere pr. anløb til og fra Hamborg," lyder det fra Ingo Egloff, der er den ene af havnens to CEO'er i en meddelelse.

 

Kilde: Hamborg Havn

Hamborg Havn håndterede i de første tre kvartaler af 2017 i alt 6,8 mio. teu, hvoraf 3,5 mio. teu var import, mens 3,2 mio. teu var eksport.

"Den stignede tendens i containerhandlen med Kina, Hamborgs klart største handelspartner, blev fastholdt med en vækst på 2,5 pct. til 2,0 mio. teu," fremgår det af havnens regnskab.

Handlen med tørlast i samme periode på 34,1 mio. ton, hvilket var en pct. mindre gods en året før.

Hamborg Havn fastholder vækst i hård konkurrence

Rotterdam Havn tror på stærkt år for containerfragt

Analyse: Store besparelser på færre container-hubs

Forsiden lige nu

Norsk rederchef bliver søfartsrådgiver i FN

Sturla Henriksen, afgående direktør for Norges Rederiforbund, får nyt job i FN fra årsskiftet. Her skal han være med til at styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og myndighederne.

Tilsyn efterforsker dødsulykke på Maersk-rig

De norske myndigheder har åbnet en officiel undersøgelser af dødsulykken på Maersk Interceptor. En person omkom i sidste uge under ulykken på riggen, som er ejet af Maersk Drilling.

Seneste Havne

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere